Job 36

1 Og Elihu blev ved og sagde:

Još govori Elijuj i reèe:

2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.

Potrpi me malo, i pokazaæu ti, jer još ima što bih govorio za Boga.

3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.

Poèeæu izdaleka besjedu svoju, i pokazaæu da je tvorac moj pravedan.

4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.

Doista, neæe biti lažne rijeèi moje, kod tebe je koji pravo misli.

5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.

Gle, Bog je silan, ali nikoga ne odbacuje, silan je snagom srèanom.

6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.

Ne da živjeti bezbožniku, a nevoljnicima èini pravdu.

7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.

Ne odvraæa od pravednika oèiju svojih, nego još s carevima na prijesto posaðuje ih navijek, te se uzvišuju.

8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,

Ako li su okovani u puta i svezani užima nevoljnièkim,

9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;

Tada im napominje djela njihova i bezakonja njihova kako su silna.

10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.

I otvora im uho da bi se popravili, i govori im da se vrate od bezakonja.

11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;

Ako poslušaju i stanu mu služiti, dovršuju dane svoje u dobru i godine svoje u radosti.

12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.

Ako li ne poslušaju, ginu od maèa i umiru s bezumlja.

13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.

A koji su licemjerna srca, navlaèe gnjev i ne vièu kad ih poveže;

14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.

Umire u mladosti duša njihova i život njihov meðu kurvama.

15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.

Izbavlja nevoljnika iz nevolje njegove i otvora mu uho u muci.

16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.

Tako bi i tebe izveo iz tjeskobe na prostrano mjesto, gdje ništa ne dosaðuje, i mirni sto tvoj bio bi pun pretiline.

17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.

Ali si zaslužio sud bezbožnièki; i sud i pravda snaðe te.

18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!

Doista, gnjev je na tebi; gledaj da te ne odbaci u karanju, te te veliki otkup neæe izbaviti.

19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!

Hoæe li gledati na tvoje bogatstvo? neæe ni na zlato ni na kaku silu blaga tvojega.

20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.

Ne uzdiši za noæu u koju narodi odlaze na svoje mjesto.

21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.

Èuvaj se da ne pogledaš na taštinu i voliš nju nego nevolju.

22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?

Gle, Bog je najviši svojom silom, ko je uèitelj kao on?

23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?

Ko mu je odredio put njegov? ili ko æe mu reæi: èiniš nepravo?

24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;

Opominji se da velièaš djela njegova, koja gledaju ljudi.

25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.

Svi ljudi vide ih, svaki ih gleda izdaleka.

26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.

Gle, Bog je velik, i ne možemo ga poznati, broj godina njegovijeh ne može se dokuèiti.

27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,

Jer on steže kaplje vodene, koje liju dažd iz oblaka njegovijeh;

28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.

Kad teku oblaci, kaplju na mnoštvo ljudsko.

29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?

I ko bi razumio prostor oblacima i grmljavu u šatoru njegovu?

30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.

Kako prostire nad njim svjetlost svoju, i dubine morske pokriva?

31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.

Tijem sudi narodima, daje hrane izobila.

32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.

Rukama zaklanja svjetlost, i nareðuje koga da srete,

33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.

Javljajuæi prema njemu dobru volju svoju, i prema stoci i prema rodu zemaljskom.