Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Natovo’ i Eliho ty hoe:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Iheveo hey iraho le hitoroako te mbe aman-ko volañeñe hañonjonañe an’Andrianañahare.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Hitoha hilala tsietoitane añe iraho, tolorako havantañañe i Mpitsene ahiy.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Toe aman-kila o entakoo; vaho ama’o i aman-kilala fonitsey.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Inao maozatse t’i Andrianañahare, naho tsy mirihy; ie fatratse an-kaozaram-paharofoanañe.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Tsy tana’e ho veloñe o tsereheñeo, fe omei’e to ty tso-troke.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
Tsy asita’e amo vantañeo o fihaino’eo; fa ampiambesare’e ho nainai’e amo mpanjaka am-piambesa’eo, vaho onjone’e.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Aa ie mirohy an-tsilisily, naho nivahoran-kasotriañe,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
le itaroña’e o sata’ iareoo naho o fiolà’ iareoo, te mitakeboke.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Sokafe’e hianatse o ravembiao, vaho lilie’e te hiambohoa’ iareo o tsy havokarañeo.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Ie mañaoñe naho mitoroñ’aze, le amam-bokatse ty higadoña’ o andro’eo vaho am-pierañerañañe o tao’eo.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
F’ie tsy mañaoñe, le ho zamanem-pibara, hiantantiritse tsy aman-kilala,
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
ie mañaja si-manty, tsy aman-Kàke an-troke; tsy mikaike olotse te rohiza’e.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
Robak’ an-katora’e ty sandri’iareo, ty fiai’ iareo an-karapiloan-do.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Haha’e am-pisotria’e ty misotry; anokafa’e ravembia i forekekeñey.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Eka, tinao’e boak’ an-jitse irehe mb’an-tameañe tsy aman-tindry; naho lifo-tsafo’e ty hazotso am-pandambaña’o eo.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
F’ie nañeneke ty fizakañe o rati-tserekeo; fiihine’ ty zaka naho ty hatò.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Itaò tsy hanigìk’ azo hañivañiva ty habosehañe, vaho apoho tsy hampitsile azo ty habeim-bokàñe.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Hahatohañ’azo tsy ho am-poheke hao o vara’oo? ndra ze hene hafatraran-kaozara’o?
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Ko salalaeñe ty haleñe, ie aitoañe an-toe’e ondatio.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Miambena, tsy hitoliha’o ty haratiañe; toe ie ty nijoboñe’o, fa tsy hasotriañe.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Inao! onjoñe’ ty haozara’e t’i Andrianañahare Ia ty mpañoke mañirinkiriñe Aze?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Ia ty nanendre ty lala homb’e? Ia ty mahafivolañe ty hoe: Tsy soa o nanoe’oo?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Tiahio hey ty hañonjonañe o fitoloña’eo, o fisaboa’ ondatio.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Hene nahaisake ondatio; talakesa’ ondaty an-tsietoitaneo
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Inao! jabahinake t’i Andrianañahare, tsy taka’ ty hilalan-tika; tsy hay volilieñe ty ia’ o tao’eo.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
Aonjo’e o pilipiton-dranoo; ampanjaria’e orañe i evoñey;
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Le ampikojojoahe’ o rahoñeo, hitsopatsopake, hañerek’ am’ondatio.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Hete! Ia ty maharofoanañe ty fiboelea’ o rahoñeo? ty fangotroha’ i sokemitraha’ey?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Oniño te ampivarakaihe’e ama’e o fitsipela’eo vaho ampoa’e ty vaha’ i riakey.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Ie ro izaka’e ondatio; naho añeneña’e mahakama.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Safora’e helatse o fità’eo, naho lilie’e hitomboke.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Mitalily aze i ampi’ey, amo añombeo t’ie ho avy.
