Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Eriku ne yeeyongera okwogera nti,
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
“Yongera okuŋŋumiikirizaako katono nkulage, nkyalina bye nnina okwogera ebifa ku Katonda.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Amagezi ge nnina gava wala, era mmanyi nga Omutonzi wange alamula mu bwenkanya.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Eky’amazima ebigambo byange si bikyamu, oyo akakasa by’amanyi y’ayogera naawe.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
“Laba, Katonda wa buyinza, tanyooma bantu; w’amaanyi, anywerera ku bigendererwa bye.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Talamya bakozi ba bibi, era awa ababonyaabonyezebwa ebibasaanira.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
Taggya maaso ge ku batuukirivu, abatuuza ku ntebe ey’obwakabaka n’abagulumiza emirembe n’emirembe.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Naye abantu bwe baba basibiddwa enjegere nga banywezeddwa n’emiguwa egy’okulumwa
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
n’abategeeza ensobi zaabwe, n’okwonoona kwabwe, nti, beewaggudde,
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
aggula amatu gaabwe bawulirize okunenyezebwa n’abalagira beenenye ekibi kyabwe.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Bwe bamugondera ne bamuweereza, ennaku zaabwe zonna balizimala mu kwesiima, era n’emyaka gyabwe mu kusanyuka.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Naye bwe batamugondera, baalizikirizibwa n’ekitala, bafe nga tebalina magezi.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
“Ab’emitima egitatya Katonda baba n’obukyayi. Ne bw’abasiba, tebamukaabirira abasumulule.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
Bafiira mu buvubuka bwabwe era obulamu bwabwe buzikiririra mu basajja abenzi.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Anunula anyigirizibwa mu kubonaabona kwe, n’aggula okutu kwe mu kujoogebwa kwe.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
“Akusendasenda okukuggya mu kamwa k’okubonaabona, akuteeke mu kifo ekigazi ekitaliimu kuziyizibwa, omanye emirembe gy’emeeza yo ejjudde emmere ennungi.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Naye kaakano weetisse omugugu ogw’okusalirwa omusango abakozi b’ebibi gwe basaanira; okusalirwa omusango n’obwenkanya byakunyweza.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Weegendereze oleme kukkiriza kusendebwasendebwa; obunene bw’enguzi buleme okukukyamya.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Obugagga bwo oba okufuba kwo kwonna binaakuyamba okukuggya mu buyinike?
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Teweegomba budde bwa kiro olyoke owalule abantu okuva mu bifo byabwe.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Weegendereze oleme kukola bitali bya butuukirivu, by’osinga okwagala okukira okubonyaabonyezebwa.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
“Laba Katonda yagulumira mu maanyi ge; ani ayigiriza nga ye?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Ani eyali amukubidde amakubo, oba okumugamba nti, ‘Ky’okoze si kituufu?’
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Jjukira ng’oteekwa okugulumizanga emirimu gye, abantu gye bayimba mu nnyimba.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Abantu bonna baagiraba, omuntu agirengerera wala.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Laba, Katonda agulumizibwe! Assukiridde okutegeera kwaffe; obungi bw’emyaka gye tebunoonyezeka.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
“Kubanga akuŋŋaanya amatondo g’amazzi, agafuuka enkuba etonnya mu bugga;
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
ebire bivaamu amazzi gaabyo, enkuba n’ekuba abantu.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Ani ayinza okutegeera engeri gy’asaasaanyamu ebire, okubwatuka okuva ku kituuti kye?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Laba, asaasaanya okumyansa kw’eggulu, era n’abikka obuziba bw’ennyanja.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Eyo y’engeri gy’afugamu amawanga, n’agawa emmere mu bungi.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Emikono gye agijjuza eraddu, n’agiragira ekube ebifo bye yeerondeddemu.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Okubwatuka kwayo kulangirira kibuyaga ajja, n’ente ne zirangirira okujja kwayo.”
