Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
addens quoque Heliu haec locutus est
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
sustine me paululum et indicabo tibi adhuc enim habeo quod pro Deo loquar
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
repetam scientiam meam a principio et operatorem meum probabo iustum
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
vere enim absque mendacio sermones mei et perfecta scientia probabitur tibi
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Deus potentes non abicit cum et ipse sit potens
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
sed non salvat impios et iudicium pauperibus tribuit
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
non aufert a iusto oculos suos et reges in solio conlocat in perpetuum et illi eriguntur
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
et si fuerint in catenis et vinciantur funibus paupertatis
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
indicabit eis opera eorum et scelera eorum quia violenti fuerint
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
revelabit quoque aurem eorum ut corripiat et loquetur ut revertantur ab iniquitate
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
si audierint et observaverint conplebunt dies suos in bono et annos suos in gloria
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
si autem non audierint transibunt per gladium et consumentur in stultitia
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
simulatores et callidi provocant iram Dei neque clamabunt cum vincti fuerint
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
morietur in tempestate anima eorum et vita eorum inter effeminatos
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
eripiet pauperem de angustia sua et revelabit in tribulatione aurem eius
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
igitur salvabit te de ore angusto latissime et non habentis fundamentum subter se requies autem mensae tuae erit plena pinguedine
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
causa tua quasi impii iudicata est causam iudiciumque recipies
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
non te ergo superet ira ut aliquem opprimas nec multitudo donorum inclinet te
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
depone magnitudinem tuam absque tribulatione et omnes robustos fortitudine
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
ne protrahas noctem ut ascendant populi pro eis
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
cave ne declines ad iniquitatem hanc enim coepisti sequi post miseriam
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
ecce Deus excelsus in fortitudine sua et nullus ei similis in legislatoribus
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
quis poterit scrutari vias eius aut quis ei dicere operatus es iniquitatem
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
memento quod ignores opus eius de quo cecinerunt viri
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
omnes homines vident eum unusquisque intuetur procul
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
ecce Deus magnus vincens scientiam nostram numerus annorum eius inaestimabilis
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
qui aufert stillas pluviae et effundit imbres ad instar gurgitum
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
qui de nubibus fluunt quae praetexunt cuncta desuper
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
si voluerit extendere nubes quasi tentorium suum
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
et fulgurare lumine suo desuper cardines quoque maris operiet
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
per haec enim iudicat populos et dat escas multis mortalibus
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
in manibus abscondit lucem et praecipit ei ut rursus adveniat
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
adnuntiat de ea amico suo quod possessio eius sit et ad eam possit ascendere
