Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Ac Elihu el sifilpa fahk:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
“Sifilpa mongfisrasr kitin pacl ac lohng Kas ma nga ac aolla God ac fahk.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Yohk ma nga kalem kac; nga ac orekmakin ma kalem sik uh In akkalemye lah God, su oreyula, El suwosna.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Wangin kas kikiap ke ma nga ac fahk nu sum inge; Kom liye sie mwet na lalmwetmet ye motom.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
“Arulana yohk ku lun God! Wangin sie mwet El srunga; Wangin kutena ma El tia kalem kac.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
El tia lela mwet koluk uh in moul na, Ac El oru ma suwohs nu sin mwet sukasrup in pacl nukewa.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
El loangelos su suwosna moul la; Ac lela tuh elos in leumi oana tokosra, Ac oru in akfulatyeyuk elos nwe tok.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Tusruktu mwet uh fin kapiri ke sein, Ac keok ke sripen ma koluk elos orala,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
God El akkalemye nu selos ma koluk lalos ac inse fulat lalos.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
El oru elos in lohng kas in sensenkakin lal nu selos Tuh elos in forla liki orekma koluk.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Elos fin akos God ac kulansupal, Na elos ac insewowokin moul lalos uh in misla ac wo ouiya.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
A elos fin tia akos ac kulansupu God, na elos ac anwuki ke cutlass, Ac misa in nikin lalos.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
“Mwet su tia etu God uh elos ac mutana in kasrkusrak lalos, Ac finne akkeokyeyuk elos, elos tia pre in suk kasru.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
Elos ac srakna fusr na elos misa, Eli ke sie moul lusrongten.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Tusruktu God El luti mwet uh ke mwe keok nu selos, Ac ikasla mutalos ke mwe ongoiya.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
“God El ke folokinkomme liki ongoiya, Nu ke sie acn mwesas, yen wangin ma ikus kom; Ac tepu lom uh sessesla ke mwe mongo yuyu.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Tusruktu, inge akkeokyeyuk kom oana ma fal in orek nu sum.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Taranna kom in tia lela molin eyeinse in kiapwekomla, Ku mwe kasrup in aktafongyekomla.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Kom finne pang ke kuiyom nufon in suk kasru, ac fah wangin sripa; Ku lom nufon tia ku in akwoye kom inge.
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Nimet kom ke in tari fongeni, In sun pacl ma mutunfacl lulap uh ac fah wanginla.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Karinganang kom in tia forla nu ke ma koluk; Mwe keok lom inge ma tuku in tuh sruokkomi liki ma koluk.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
“Esam lupan yokiyen ku lun God uh; Su sie mwet luti oana El?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Wangin mwet ku in fahk nu sin God ma Elan oru, Ku fahk mu koluk ma El oru uh.
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Nuna kaksakinyuk El pacl nukewa ke ma El oru; Enenu na kom in wi pac kaksakunul.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Mwet nukewa liye tari ma El orala; Tusruktu kut ac tu na oe saya liye.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Kut tia ku in etu na pwaye lupan fulat lal uh, Ku oakla pisen yac lal uh.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
“God pa orauk kof uh liki faclu, Ac ekulla nu ke tulin af uh.
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
El oru tuh kof uh in kahkla liki pukunyeng uh Ac afi nu fin mwet nukewa.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Wangin mwet etu lah pukunyeng uh mukuikui fuka, Ku lah fuka tuh pulahl uh ngirngir In acn engyeng uh yen God El muta we.
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
El supu sarom nu in acn nukewa yen engyeng uh, Tusruktu acn loal in meoa uh nuna lohsr na.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Pa inge luman kiteyen mwet uh sel, Ac El sang mwe mongo puspis nun mwet uh.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
El sang paol sruokya sarom uh, Ac sap tuh in tungalya acn El ac fahk uh.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Pusren pulahl uh sulkakin lah paka se ac tuku, Ac un cow uh etu lah ac pakala.
