Job 36

1 Og Elihu blev ved og sagde:

Hagi Elihu'a mago'ene amanage huno hu'ne.

2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.

Jopuga akohenka mani'nenka antahi'nege'na antahintahia kami'neno. Na'ankure nagra mago'ene keaga hu'na Anumzamofo nanekea eri hankaveti'za nehue.

3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.

Nagrama rempi hu'na antahi'zama antahi'noa antahi'zanteti menima kasamisuana, nagri'ma tro'ma hu'nea Anumzamo'a fatgo avu'ava'za nehia ne' mani'ne hu'na kasamigahue.

4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.

Nagrama negasamuana havigea nogasamuanki, tamage naneke negasamue. Na'ankure nagra hentofa antahi'zane neki'na, menina kagrane mani'noe.

5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.

Anumzana hankavenentake Anumza mani'ne. Hianagi mago vahera kefenkamia note. Agra hihamufine, ama' antahi'zampina hankavenentake hu'ne.

6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.

Havi avu'ava'zama nehaza vahera Anumzamo'a zamatrege'za kasefara hu'za nomanize. Hianagi knafima mani'naza vahera fatgo huno refko hunezmante.

7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.

Ke'zamima omne vahetera avua anteteno nemanie. Hianagi zamatrege'za kini vahe'ene kini trate nemanizageno, maka zupa zamazeri antesga huvava nehie.

8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,

Hianagi vahe'ma kina huzmantesage'za mani'nenageno tusi'a knazamo'ma zamazeri anakinige'zama mani'nesaza vahera,

9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;

na'a agafare anara hu'nefi Anumzamo'a eri zamaveri nehie. Ana nehuno zamavufaga erisga nehu'za kumi'ma hu'naza kumira eri zamaveri nehie.

10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.

Antahi'zazmia eri hagaro hige'za kefo avu'ava'ma hu'naza zana keama nehazageno, hanavenentake naneke hige'za kumi zamavu'zmava zana atre'za rukrahera nehaze.

11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;

Hanki zamagrama Anumzamofo nanekema nentahi'za, amage'ma antesnageno'a, nama'a kafuma kasefa'ma hu'za manisaza kna'afina Anumzamo'a asomu huzmantesigeno no mani'zazmimo'a knare hanige'za, muse hu'za manigahaze.

12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.

Hianagi zamagrama Agri kema ontahisnazana, ha' vahe'mo'za e'za bainati kazinteti eme zamahe frisnage'za, e'i anazana na'a agafare fore nehie keamara osu'za neginagi vahe frigahaze.

13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.

Anumzamofoma zamefi'ma hunemiza vahe'mo'za, Anumzamo'ma zamuvro'ma antea zankura zamarimpa ahenentaze. Ana nehu'za Anumzamo'ma zamazama hanigura zavi krafa hu'za antahi'nogaze.

14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.

Ana monko avu'avaza hume nevu'za, ozafa orene'za kasefa vahe nefrize.

15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.

Hianagi Anumzamo'ma zamatrege'za knazampima unefrazana, na'ankure ana knazamo'ma hanige'za zmatafima mani'ne'za Agrite rukrahe hu'za esnageno zamagu vazino zamavaresnigu anara nehie.

16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.

Jopuga amama mani'nana knazampintira Anumzamo'a kavre atreteno, knaza omane kumate kavrenteno knare'nare ne'za tratera retro hugante'ne.

17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.

Hianagi kagra kefo avu'ava'za nehana ne' mani'nanankino Anumzamo'a refko huno negeno, fatgo huno kazeri havizana nehie.

18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!

Hianagi mago vahe'mo'ma feno zanteti'ma regvatagama hu'zankura kva huo. Ana nehunka zamatrege'za zagoreti masavea hu'za kumipina kavre onteho.

19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!

Kagrama antesnana fenozamo'ene, maka hankaveka'amo'a ama knazampintira kaza osutfa hugahie.

20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.

Ana hu'negu ame huno haninkisie hunka haninkura avega onto. Na'ankure knazamo'a kenagera ame huno eno, kumazamifintira vahera eme zamazeri haviza nehie.

21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.

Kagra kegava hu'nenka havi kavukva zampintira atrenka rukrahe huo. Na'ankure havi kavukva zampinti atrenka rukrahe hunka esane huno Anumzamo'a knazana kagritera atregeno ne-e.

22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?

Antahiho! Anumzana hankavenentake hu'neankino, ina ne'mo Agrama rempima hunezamiankna nera mani'ne?

23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?

Mago vahe'mo'a Anumzamofonkura, e'ina huo hunora osamige, Kagra mago zana eri haviza hu'nane hunora huontegahie.

24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;

Hagi Agrama hankave eri'zama eri'nea zanku Agrira agi'a husga nehu'za, zagamera hu'za humuse huntegahaze. Ana hu'negu kagranena zagame hunka humuse hunto.

25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.

Maka vahe'mo'za Agrama tro hu'nea zana, ko ke'naze. Hianagi Anumzamo'ma so'e antahi'zanteti'ma eri'zama eri'nea zana afeteti ke'nazanki'za, keso'ea osu'naze.

26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.

Tamage, Anumzamo'a tagri antahi'zana agatereno rankrerfa hu'ne. Ana hu'neankita Agrira kafu'amo'a nama'a hu'nefi keta eri forera hugara osu'none.

27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,

Agra higeno mopafinti timo'a amu huno marerino, hampo ome seteno tina fore huno kora nerie.

28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.

Ana ko'mo'ma hampompinti'ma eramiana knare huno maka vahete runente.

29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?

Anami monafima hampoma eritama rente'nea zana, iza keno antahinora nehanigeno, Anumzamo'ma nemanifinti'ma monagema nehia zana, inankna huta keta antahitara hugahune?

30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.

Anumzamo'a higeno Agrama mani'nea tavaontera kopsi'namo'a marave huno azeri kanegigeno, masa'amo'ma amefenkame'ma hagerimofo ro'are'ma uneramia zana ko.

31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.

E'inahu hankave'areti Anumzamo'a maka vahera kegava hunezmanteno, ne'zana rama'a zamige'za atupara nosaze.

32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.

Agra kevema hiaza huno kopasi'na azampi eri'neno, inantego ahetresuema huno hirega ahenetre.

33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.

Hagi Anumzamo'ma higeno monagema hiazamo'a, ununko atugahie huno hunerasamigeno, bulimakao afutamimo'za zamagranena anazanke hu'za nentahize.