Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
エリフまた言詞を繼て曰く
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
暫らく我に容せ我なんぢに示すこと有ん 尚神のために言ふべき事あればなり
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
われ廣くわが知識を取り我の造化主に正義を歸せんとす
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
わが言語は眞實に虚僞ならず 知識の完全き者なんぢの前にあり
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
視よ神は權能ある者にましませども何をも藐視めたまはず その了知の能力は大なり
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
惡しき者を生し存ず 艱難者のために審判を行ひたまふ
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
義しき者に目を離さず 位にある王等とともに永遠に坐せしめて之を貴くしたまふ
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
もし彼ら鏈索に繋がれ 艱難の繩にかかる時は
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
彼らの所行と愆尤とを示してその驕れるを知せ
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
彼らの耳を開きて教を容れしめ かつ惡を離れて歸れよと彼らに命じたまふ
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
もし彼ら聽したがひて之に事へなば繁昌てその日を送り 樂しくその年を渉らん
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
若かれら聽したがはずば刀劍にて亡び 知識を得ずして死なん
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
しかれども心の邪曲なる者等は忿怒を蓄はへ 神に縛しめらるるとも祈ることを爲ず
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
かれらは年わかくして死亡せ 男娼とその生命をひとしうせん
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
神は艱難者を艱難によりて救ひ 之が耳を虐遇によりて開きたまふ
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
然ば神また汝を狹きところより出して狹からぬ廣き所に移したまふあらん 而して汝の席に陳ぬる物は凡て肥たる物ならん
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
今は惡人の鞫罰なんぢの身に充り 審判と公義となんぢを執ふ
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
なんぢ忿怒に誘はれて嘲笑に陷いらざるやう愼しめよ 收贖の大なるが爲に自ら誤るなかれ
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
なんぢの號叫なんぢを艱難の中より出さんや 如何に力を盡すとも所益あらじ
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
世の人のその處より絶る其夜を慕ふなかれ
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
愼しみて惡に傾くなかれ 汝は艱難よりも寧ろ之を取んとせり
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
それ神はその權能をもて大いなる事を爲したまふ 誰か能く彼のごとくに教晦を埀んや
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
たれか彼のためにその道を定めし者あらんや 誰かなんぢは惡き事をなせりと言ふことを得ん
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
なんぢ神の御所爲を讚歎ふることを忘れざれ これ世の人の歌ひ崇むる所なり
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
人みな之を仰ぎ觀る 遠き方より人これを視たてまつるなり
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
神は大なる者にいまして我儕かれを知たてまつらず その御年の數は計り知るべからず
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
かれ水を細にして引あげたまへば霧の中に滴り出て雨となるに
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
雲これを降せて人々の上に沛然に灌ぐなり
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
たれか能く雲の舒展る所以またその幕屋の響く所以を了知んや
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
視よ彼その光明を自己の周圍に繞らし また海の底をも蔽ひたまひ
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
これらをもて民を鞫きまた是等をもて食物を豐饒に賜ひ
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
電光をもてその兩手を包みその電光に命じて敵を撃しめたまふ
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
その鳴聲かれを顯はし 家畜すらも彼の來ますを知らすなり
