Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
OLELO hou aku la o Elihu, i aku la,
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
E ahonui iki mai ia'u, a e hoike aku au ia oe, No ka mea, he wahi olelo ka'u i koe no ke Akua.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
E lawe mai no au i kuu ike mai kahi loihi mai, A e hoapono aku au i kuu mea nana i hana.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
No ka mea, aole e wahahee ka'u olelo; O ka mea hemolele i ka ike, oia me oe.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Aia hoi, he mana ke Akua, aole ia e hoowahawaha: He mana kona, he ikaika ka naauao.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Aole ia e hoopomaikai i ka aia: Aka, e haawi no ia i ka pono no na ilihune.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
Aole ia e lawe ae i kona mau maka mai ka poe pono aku; Aia no ia me na'lii maluna o ka nohoalii; A e hoonoho paa no oia ia lakou, i kiekie ai lakou.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
A ina e hoopaaia lakou i na kaulahao, A e hoopaaia lakou i ke kaula o ka popilikia;
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
Alaila hoike no ia ia lakou i ka lakou hana, A me ko lakou hewa, no ka mea, ua hana kiekie lakou.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Wehe ae no ia i ko lakou pepeiao no ke ao ana, A olelo aku e huli mai lakou mai ka hewa mai.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Ina hoolohe lakou, a malama ia ia, E noho lakou i ko lakou mau la me ka pomaikai, A i ko lakou mau makahiki me ka oluolu.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Aka, i hoolohe ole lakou, e make lakou i ka pahikaua, A e make lakou iloko o ka naaupo.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
A o ka poe aia ma ka naau, hoiliili lakou i ka inaina: Aole lakou e kahea aku, i ka wa e hoopaa aku ai oia ia lakou.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
E make no lakou i ka wa ui, A ua pau ko lakou ola ana iwaena o ka poe haumia.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Hoopakele no ia i ka mea hune i kona popilikia, A wehe ae ia i ko lakou pepeiao i ka wa kaumaha.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
A lawe auanei hoi oia ia oe mai kahi pilikia a kahi akea, Ma kahi aohe ona pilikia: A o ka mea e kauia ma kou papaaina, e piha ia i ka momona.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Aka, i lawe paha oe i ka hewa o ka mea aia, O ka hoohewa, a me ka hoopai e hahai mai.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
No ka mea, no ka huhu, [E ao, ] o lawe aku oia ia oe me ka hahau ana; Alaila aole e hiki i ka panai nui ke hoopakele ia oe.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
E manao anei oia i kou waiwai? Aole! aole ke gula, aole hoi na mea waiwai a pau.
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Mai iini oe i ka po, I ka wa i okiia'i na kanaka mai ko lakou wahi.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
E makaala, mai malama oe i ka hewa: No ka mea, ua koho aku oe i keia mamua o ka popilikia.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Aia hoi, o ke Akua ke hookiekie ma kona mana, Owai ke ao aku e like me ia?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Owai la i kuhikuhi aku ia ia i kona aoao? Owai la ke olelo aku, Ua hana oe i ka hewa?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
E hoomanao, e hoonui aku oe i kana hana, Ka mea a na kanaka i ike ai.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
E ike na kanaka a pau ia; E nana ke kanaka mai kahi loihi.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Aia hoi, he nui ke Akua, aole kakou i ike, A o ka heluna o na makahiki ona, aole e huliia.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
No ka mea, ua hoopii aku ia i na kulu wai; Ninini iho lakou he ua, noloko o kona ohu,
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Ka mea a na naulu i hookulukulu iho ai, A ninini nui maluna o ke kanaka.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
E hoomaopopo anei kekahi i ka hohola ana o na ao? A me ka halulu ana o kona halelewa?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Aia hoi, hohola aku no ia i kona malamalama maluna ona, A uhi no ia i ka hohonu o ke kai.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
No ka mea, ma o lakou la ke hooponopono nei ia i na kanaka; Ke haawi nei ia i ka ai a nui loa.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Me na poho lima ke uhi no ia i ka uila, A kauoha aku ia ia i kona wahi e kau ai:
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
I kuhikuhi aku ia ia ia i kona mau makamaka; Aia ka ahu ana o ka huhu maluna o ka mea hewa.
