Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Et Élihu continua et dit:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Attends-moi un peu, et je te montrerai que j’ai encore des paroles pour Dieu.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
J’apporterai de loin ce que je sais, et je donnerai justice à mon créateur.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Car certainement mes discours ne sont pas des mensonges; celui qui est parfait en connaissances est avec toi.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Voici, Dieu est puissant et ne méprise personne; il est puissant en force d’intelligence.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Il ne fait pas vivre le méchant, mais il fait droit aux malheureux.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
Il ne retire pas ses yeux de dessus le juste, et [celui-ci] est avec les rois sur le trône, et il les fait asseoir à toujours, et ils sont élevés.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Et si, liés dans les chaînes, ils sont pris dans les cordeaux du malheur,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
Il leur montre ce qu’ils ont fait, et leurs transgressions, parce qu’elles sont devenues grandes;
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Et il ouvre leurs oreilles à la discipline, et leur dit de revenir de l’iniquité.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
S’ils écoutent et le servent, ils accompliront leurs jours dans la prospérité et leurs années dans les choses agréables [de la vie];
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Mais s’ils n’écoutent pas, ils s’en iront par l’épée, et expireront sans connaissance.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
Les hypocrites de cœur amassent la colère; ils ne crient pas quand [Dieu] les lie.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
Ils mourront dans la jeunesse, et leur vie est parmi les hommes voués à l’infamie.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Il délivre le malheureux dans son malheur, et lui ouvre l’oreille dans l’oppression.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Il t’aurait aussi tiré de la gueule de la détresse [et mis] au large, là où il n’y a point de gêne, et la graisse abonderait dans les mets de ta table.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Mais tu es plein des jugements des méchants; le jugement et la justice [te] saisiront.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Puisqu’il y a de la colère, prends garde qu’elle ne t’enlève par le châtiment; et une grande rançon ne te le fera pas éviter.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Tiendra-t-il compte de tes richesses? Non; – ni de l’or, ni de toutes les ressources de la puissance.
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Ne soupire pas après la nuit qui enlèvera les peuples de leur place.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Prends garde à toi! Ne te tourne pas vers l’iniquité, car c’est ce que tu as choisi plutôt que l’affliction.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Voici, Dieu se montre élevé dans sa puissance: qui enseigne comme lui?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Qui lui a prescrit son chemin, et qui a dit: Tu as mal agi?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Souviens-toi de glorifier son œuvre, que les hommes célèbrent:
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Tout homme la contemple, le mortel la regarde de loin.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Voici, Dieu est grand, et nous ne le connaissons pas; le nombre de ses années, nul ne le sonde.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
Car il attire les gouttes d’eau: des vapeurs qu’il forme elles distillent la pluie,
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Que les nuages font couler; ils tombent en gouttes sur les hommes, abondamment.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Mais qui peut comprendre le déploiement de la nuée, le fracas de son tabernacle?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Voici, il étend sa lumière autour de lui, et couvre le fond de la mer.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Car par ces choses il juge les peuples, il donne la nourriture en abondance.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Il couvre ses mains de l’éclair, et lui commande où il doit frapper;
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Son bruit l’annonce, le bétail même en présage la venue!
