Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Elihu also proceeded, and said,
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Suffer me a little, and I will shew thee that [I have] yet to speak on God’s behalf.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
I will fetch my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Maker.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
For truly my words [shall] not [be] false: he that is perfect in knowledge [is] with thee.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Behold, God [is] mighty, and despiseth not [any: he is] mighty in strength [and] wisdom.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
He preserveth not the life of the wicked: but giveth right to the poor.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
He withdraweth not his eyes from the righteous: but with kings [are they] on the throne; yea, he doth establish them for ever, and they are exalted.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
And if [they be] bound in fetters, [and] be holden in cords of affliction;
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
Then he sheweth them their work, and their transgressions that they have exceeded.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
He openeth also their ear to discipline, and commandeth that they return from iniquity.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
If they obey and serve [him], they shall spend their days in prosperity, and their years in pleasures.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
But if they obey not, they shall perish by the sword, and they shall die without knowledge.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
But the hypocrites in heart heap up wrath: they cry not when he bindeth them.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
They die in youth, and their life [is] among the unclean.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
He delivereth the poor in his affliction, and openeth their ears in oppression.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Even so would he have removed thee out of the strait [into] a broad place, where [there is] no straitness; and that which should be set on thy table [should be] full of fatness.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
But thou hast fulfilled the judgment of the wicked: judgment and justice take hold [on thee].
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Because [there is] wrath, [beware] lest he take thee away with [his] stroke: then a great ransom cannot deliver thee.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Will he esteem thy riches? [no], not gold, nor all the forces of strength.
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Desire not the night, when people are cut off in their place.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Take heed, regard not iniquity: for this hast thou chosen rather than affliction.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Behold, God exalteth by his power: who teacheth like him?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Who hath enjoined him his way? or who can say, Thou hast wrought iniquity?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Remember that thou magnify his work, which men behold.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Every man may see it; man may behold [it] afar off.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Behold, God [is] great, and we know [him] not, neither can the number of his years be searched out.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
For he maketh small the drops of water: they pour down rain according to the vapour thereof:
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Which the clouds do drop [and] distil upon man abundantly.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Also can [any] understand the spreadings of the clouds, [or] the noise of his tabernacle?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Behold, he spreadeth his light upon it, and covereth the bottom of the sea.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
For by them judgeth he the people; he giveth meat in abundance.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
With clouds he covereth the light; and commandeth it [not to shine] by [the cloud] that cometh betwixt.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
The noise thereof sheweth concerning it, the cattle also concerning the vapour.
