Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
And Elihu proceeded and said,
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Suffer me a little, and I will shew thee that I have yet words for God.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
I will fetch my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Creator.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
For truly my words shall be no falsehood: one perfect in knowledge is with thee.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Lo, God is mighty, but despiseth not [any]; mighty in strength of understanding:
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
He saveth not the wicked alive; but he doeth justice to the afflicted.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
He withdraweth not his eyes from the righteous, but with kings on the throne doth he even set them for ever; and they are exalted.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
And if, bound in fetters, they be held in cords of affliction,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
Then he sheweth them their work, and their transgressions, because they have increased.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
And he openeth their ear to discipline, and commandeth that they return from iniquity.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
If they hearken and serve [him], they shall accomplish their days in prosperity, and their years in pleasures.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
But if they hearken not, they shall pass away by the sword, and expire without knowledge.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
But the godless in heart heap up anger; they cry not when he bindeth them:
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
Their soul dieth in youth, and their life is among the unclean.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
But he delivereth the afflicted in his affliction, and openeth their ear in [their] oppression.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Even so would he have allured thee out of the jaws of distress into a broad place, where there is no straitness; and the supply of thy table [would be] full of fatness.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
But thou art full of the judgments of the wicked: judgment and justice take hold [on thee].
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Because there is wrath, [beware] lest it take thee away through chastisement: then a great ransom could not avail thee.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Will he esteem thy riches? Not gold, nor all the resources of strength!
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Desire not the night, when peoples are cut off from their place.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Take heed, turn not to iniquity; for this hast thou chosen rather than affliction.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Lo, God is exalted in his power: who teacheth as he?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Who hath appointed him his way? or who hath said, Thou hast wrought unrighteousness?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Remember that thou magnify his work, which men celebrate.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
All men look at it; man beholdeth [it] afar off.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Lo, God is great, and we comprehend [him] not, neither can the number of his years be searched out.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
For he draweth up the drops of water: they distil in rain from the vapour which he formeth,
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Which the skies pour down [and] drop upon man abundantly.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
But can any understand the spreadings of the clouds, [or] the crashing of his pavilion?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Lo, he spreadeth his light around him, and covereth the bottom of the sea.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
For with them he judgeth the peoples; he giveth food in abundance.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
[His] hands he covereth with lightning, and commandeth it where it is to strike.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
His thundering declareth concerning him; the cattle even, concerning its coming.
