< Job 36 >
1 Og Elihu blev ved og sagde:
And Elihu continued:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
“Bear with me a little longer, and I will show you that there is more to be said on God’s behalf.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
I get my knowledge from afar, and I will ascribe justice to my Maker.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
For truly my words are free of falsehood; one perfect in knowledge is with you.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Indeed, God is mighty, but He despises no one; He is mighty in strength of understanding.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
He does not keep the wicked alive, but He grants justice to the afflicted.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
He does not take His eyes off the righteous, but He enthrones them with kings and exalts them forever.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
And if men are bound with chains, caught in cords of affliction,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
then He tells them their deeds and how arrogantly they have transgressed.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
He opens their ears to correction and commands that they turn from iniquity.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
If they obey and serve Him, then they end their days in prosperity and their years in happiness.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
But if they do not obey, then they perish by the sword and die without knowledge.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
The godless in heart harbor resentment; even when He binds them, they do not cry for help.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
They die in their youth, among the male shrine prostitutes.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
God rescues the afflicted by their affliction and opens their ears in oppression.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Indeed, He drew you from the jaws of distress to a spacious and broad place, to a table full of richness.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
But now you are laden with the judgment due the wicked; judgment and justice have seized you.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Be careful that no one lures you with riches; do not let a large bribe lead you astray.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Can your wealth or all your mighty effort keep you from distress?
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Do not long for the night, when people vanish from their homes.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Be careful not to turn to iniquity, for this you have preferred to affliction.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Behold, God is exalted in His power. Who is a teacher like Him?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Who has appointed His way for Him, or told Him, ‘You have done wrong’?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Remember to magnify His work, which men have praised in song.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
All mankind has seen it; men behold it from afar.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Indeed, God is great—beyond our knowledge; the number of His years is unsearchable.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
For He draws up drops of water which distill the rain from the mist,
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
which the clouds pour out and shower abundantly on mankind.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Furthermore, who can understand how the clouds spread out, how the thunder roars from His pavilion?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
See how He scatters His lightning around Him and covers the depths of the sea.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
For by these He judges the nations and provides food in abundance.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
He fills His hands with lightning and commands it to strike its mark.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
The thunder declares His presence; even the cattle regard the rising storm.