Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Elihu nastavi i reče:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
“Strpi se malo, pa ću te poučit', jer još nisam sve rekao za Boga.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Izdaleka ću svoje iznijet' znanje da Stvoritelja svojega opravdam.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Zaista, za laž ne znaju mi riječi, uza te je čovjek znanjem savršen.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Gle, Bog je silan, ali ne prezire, silan je snagom razuma svojega.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Opakome on živjeti ne daje, nevoljnicima pravicu pribavlja.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
S pravednika on očiju ne skida, na prijestolje ih diže uz kraljeve da bi dovijeka bili uzvišeni.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Ako su negvam' oni okovani i užetima nevolje sputani,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
djela njihova on im napominje, kazuje im grijeh njine oholosti.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Tad im otvara uho k opomeni i poziva ih da se zla okane.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Poslušaju li te mu se pokore, dani im završavaju u sreći, u užicima godine njihove.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Ne slušaju li, od koplja umiru, zaglave, sami ne znajući kako.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
A srca opaka mržnju njeguju, ne ištu pomoć kad ih on okuje;
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
u cvatu svoga dječaštva umiru i venu poput hramskih milosnika.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Nevoljnog on bijedom njegovom spasava i u nesreći otvara mu oči:
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
izbavit će te iz ždrijela tjeskobe k prostranstvima bezgraničnim izvesti, k prepunu stolu mesa pretiloga.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Ako sudio nisi opakima, ako si pravo krnjio siroti,
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
nek' te obilje odsad ne zavede i nek' te dar prebogat ne iskvari.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Nek' ti je gavan k'o čovjek bez zlata, a čovjek jake ruke poput slaba.
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Ne goni one koji su ti tuđi da rodbinu na njino mjesto staviš.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Pazi se da u nepravdu ne skreneš, jer zbog nje snađe tebe iskušenje.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Gle, uzvišen je Bog u svojoj snazi! Zar učitelja ima poput njega?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Tko je njemu put njegov odredio? Tko će mu reći: 'Radio si krivo'?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Spomeni se veličati mu djelo što ga pjesmama ljudi opjevaše.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
S udivljenjem svijet čitav ga promatra, divi se čovjek, pa ma izdaleka.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Veći je Bog no što pojmit' možemo, nedokučiv je broj ljeta njegovih!
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
U visini on skuplja kapi vode te dažd u paru i maglu pretvara.
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Pljuskovi tada pljušte iz oblaka, po mnoštvu ljudskom dažde obilato.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Tko li će shvatit' širenje oblaka, tutnjavu strašnu njegovih šatora?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Gle, on nad sobom razastire svjetlost i dno morsko on vodama pokriva.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Pomoću njih on podiže narode, u izobilju hranom ih dariva.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
On munju drži objema rukama i kazuje joj kamo će zgoditi.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Glasom gromovnim sebe navješćuje, stiže s gnjevom da zgromi opačinu.
