Job 36
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Elihu ni hettelah bout a dei,
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Na ngaithoum awh ei, na hmusak awh han rah. Cathut yueng lah lawk dei hane ka tawn rah.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Ka panuenae hah ahlanae koe e ka la han rah, lannae hah kasakkung koe kamnue sak han.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Bangkongtetpawiteh, ka lawknaw heh ayawmyin lah khoeroe ao hoeh dawkvah, panuenae kuep katawnkung teh nang koe ao.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Khenhaw! Cathut teh a thasai eiteh, apihai dudam hoeh. Ama teh athao teh thonae thaipanueknae hoi a kawi
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Tamikathoutnaw hah pâhlung hoeh. Hateiteh, hnephnap e naw hah lannae a poe.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
Tamikalan teh khen laipalah awm hoeh, hateiteh, siangpahrang hah bawitungkhung dawk yungyoe hanelah a tahung sak teh, ahnimouh teh tawmrasang e lah ao awh.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Puenghoi kacaklah katek e lah o awh teh, rucat khangnae rui hoi katek e lah awm boipawiteh,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
Kâtapoenae hoi a sak e hah lungpata lahoi sakyoenae hoi a kamnue sak.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Cangkhainae koelah hna a ang sak teh, yonnae dawk hoi bout a ban nahane kâ a poe.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Lawkngai laihoi amae thaw tawk awh pawiteh, hnopai tawnta e dawk nawm awh vaiteh, hnin, thapa, kum naw hah lunghawinae hoi a loum sak han.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Hateiteh, lawkngai awh hoeh pawiteh, tahloi hoi kahmat ka ta awh vaiteh, panuenae tawn laipalah due awh han.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
Hateiteh, tamikathout e lungthin ni lungkhueknae a pâtung teh, ama ni a katek torei teh, kabawpnae hei hanelah hram awh hoeh.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
A nawca nah a due awh teh, a hringnae hah tami kahawihoehnaw hoi rei a pout.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Ama ni tami ka roedeng hah reithainae thung hoi a hlout sak. Hnephnapnaw hno lahoi a hnâ a ang sak.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Takithopoung e kângairunae thung hoi ama ni a hlout sak han. Khori kaawm hoeh e, hmuen kakawpoung koe, tawntanae dawk a kâenkhai han, na caboi teh tawntanae hoi kawi vaiteh a poum sak han.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Hateiteh, tamikathoutnaw ni hmu han kamcu e lawkcengnae hoi, na kâvan teh, lawkcengnae hoi lannae ni na kuet.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Lungkhueknae ao dawkvah, kâhruetcuet. Nahoeh pawiteh, vai touh hemnae dawk ama ni na cetkhai payon vaih. Bangkongtetpawiteh, ratangnae kalen poung ni na hlout nahane na kabawm mahoeh.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Na tawntanae hoi na thaonae, na bahu onae pueng ni, na kângairunae dawk hoi na hlout sak han na maw.
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Karum hah kâuepkhai hanh. Taminaw karum dawk kahmanae tueng lah ao.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Yonnae dawkvah kamlang hoeh nahanlah kâhruetcuet, bangkongtetpawiteh, reithai khangnae hlak hai na kârawi e lah ao.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Khenhaw! Cathut teh hnotithainae dawk hoi tawmrasang e lah ao. Apinimaw ama patetlah a cangkhai boi.
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Apinimaw a lamthung hah a poukkhai boi. Apinimaw na sak e hah na payon telah atipouh boi.
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
A tawk e thaw hah len sak hanelah pahnim hanh, tami ni la lah a sak awh e hah.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Tami pueng ni a hmu awh teh, tami ni ahlanae koehoi a radoung awh.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Khenhaw! Cathut teh a lentoe poung, maimouh ni panuek thai awh hoeh. Kumnaw hai panue thai lah awm hoeh.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
Bangkongtetpawiteh, tui ka ca e naw hah, a lathueng lah a sawn teh, tuikahu kaawm e patetlah kho a rak sak.
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Hote tâmai dawk hoi a rak sak teh, tami e lathueng vah, kho a nan sak.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Tâmai ka tabawk e hoi ama ni a lathueng vah a ramuk e khoparitnaw hah, apinimaw a panue thai han.
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Khenhaw! a lathueng vah a angnae pheng a tue sak teh, kadung poung e tuipuinaw hah pheng a ramuk.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Bangkongtetpawiteh, hete hnonaw lahoi, tami hah lawk a ceng teh, rawca koung kakhoutlah a poe.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Na kut hah sumpapalik hoi a ramuk teh, ka hanelah kâ a poe.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
Khoparit e ni a kamnue sak teh, saringnaw ni hai tûilî a thonae hah a kamnue sak.
