Job 35

1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

Elihú je poleg tega spregovoril in rekel:

2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

»Mar misliš, da je to pravilno, da govoriš: ›Moja pravičnost je večja kakor Božja?‹

3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

Kajti praviš: ›Kakšna prednost ti bo to?‹ in ›Kakšno korist bom imel, če bom očiščen pred svojim grehom?‹

4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

Odgovoril ti bom in tvojim družabnikom s teboj.

5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

Poglej v nebo in glej. Ogleduj oblake, ki so višje kakor ti.

6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

Če grešiš, kaj delaš zoper njega? Ali če so tvoji prestopki pomnoženi, kaj mu delaš?

7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

Če si pravičen, kaj mu daješ? Ali kaj on prejema iz tvoje roke?

8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

Tvoja zlobnost lahko prizadene človeka, kakor si ti in tvoja pravičnost lahko koristi človeškemu sinu.

9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

Zaradi množice zatiranj povzročajo zatiranim, da kričijo. Vpijejo zaradi lakta mogočnega.

10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

Toda nihče ne pravi: ›Kje je Bog, moj stvarnik, ki daje pesmi ponoči,

11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

ki nas uči več kakor zemeljske živali in nas dela modrejše kakor perjad neba?‹

12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

Tam vpijejo, toda nihče ne daje odgovora zaradi ponosa zlobnežev.

13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

Bog zagotovo ne bo slišal prazne reči niti se Vsemogočni na to ne bo oziral.

14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

Čeprav praviš, da ga ne boš videl, je vendar sodba pred njim, zato zaupaj vanj.

15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

Toda sedaj, ker to ni tako, je obiskal v svoji jezi, vendar on tega v veliki skrajnosti ne pozna.

16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

Job zato svoja usta zaman odpira. Besede množi brez spoznanja.«