Job 35

1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

Još govori Elijuj i reèe:

2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

Misliš li da si pravo rekao: moja je pravda veæa od Božije?

3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

Jer si rekao: šta æe mi pomoæi, kaka æe mi biti korist, da ne griješim?

4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

Ja æu odgovoriti tebi i drugovima tvojim s tobom.

5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

Pogledaj nebo, i vidi; pogledaj oblake, kako su viši od tebe.

6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

Ako griješiš, šta æeš mu uèiniti? ili ako se umnože bezakonja tvoja, šta æeš mu nauditi?

7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

Ako si pravedan, šta æeš mu dati? ili šta æe primiti iz ruke tvoje?

8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

Èovjeku kakav si može nauditi tvoja zloæa, i sinu èovjeèijemu pomoæi tvoja pravda.

9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

Vapiju od velikoga nasilja kojima se èini, i vièu na ruku silnijeh;

10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

A nijedan ne govori: gdje je Bog, stvoritelj moj, koji daje pjesmu noæu;

11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

Koji èini te smo razumniji od zvijerja zemaljskoga, i mudriji od ptica nebeskih.

12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

Tamo vièu s oholosti zlijeh ljudi, ali ne bivaju uslišeni.

13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

Jer Bog ne sluša taštine, i svemoguæi ne gleda na nju.

14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

Akamoli kad kažeš: ne vidiš to. Pred njim je sud; èekaj ga.

15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

A sada èim te gnjev pohodi, nije ništa, niti je gledao na sve što si uèinio;

16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

Zato Jov naprazno otvora usta svoja, i bezumno umnožava rijeèi.