Job 35

1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

Igitur Eliu hæc rursum locutus est:

2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

Numquid æqua tibi videtur tua cogitatio, ut diceres: Justior sum Deo?

3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

Dixisti enim: Non tibi placet quod rectum est: vel quid tibi proderit, si ego peccavero?

4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

Itaque ego respondebo sermonibus tuis, et amicis tuis tecum.

5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

Suspice cælum, et intuere: et contemplare æthera quod altior te sit.

6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

Si peccaveris, quid ei nocebis? et si multiplicatæ fuerint iniquitates tuæ, quid facies contra eum?

7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

Porro si juste egeris, quid donabis ei? aut quid de manu tua accipiet?

8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

Homini qui similis tui est, nocebit impietas tua: et filium hominis adjuvabit justitia tua.

9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

Propter multitudinem calumniatorum clamabunt, et ejulabunt propter vim brachii tyrannorum.

10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

Et non dixit: Ubi est Deus qui fecit me, qui dedit carmina in nocte;

11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

qui docet nos super jumenta terræ, et super volucres cæli erudit nos?

12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

Ibi clamabunt, et non exaudiet, propter superbiam malorum.

13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

Non ergo frustra audiet Deus, et Omnipotens causas singulorum intuebitur.

14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

Etiam cum dixeris: Non considerat: judicare coram illo, et expecta eum.

15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

Nunc enim non infert furorem suum, nec ulciscitur scelus valde.

16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

Ergo Job frustra aperit os suum, et absque scientia verba multiplicat.