< Job 35 >
1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
Elihu hob sodann wieder an und sprach:
2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
Hälst du das Recht, nennst du das “meine Gerechtigkeit vor Gott”,
3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
daß du fragst, was sie dir nütze? “Was hilft mir's mehr, als wenn ich sündige?”
4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
Ich will dir Antwort geben und deinen Freunden mit dir.
5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
Schau zum Himmel auf und sieh, blicke hinauf zu den Wolken, die hoch über dir sind.
6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
Wenn du sündigst, was kannst du ihm thun? und sind deiner Übertretungen viel, was schadest du ihm?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
Bist du fromm, was schenkst du ihm, oder was empfängt er aus deiner Hand?
8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
Den Mann, wie du einer bist, geht dein Frevel an, und das Menschenkind deine Frömmigkeit!
9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
Man schreit wohl über der Bedrückungen Menge, klagt über den Arm der Großen,
10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
doch keiner sagt: “Wo ist Gott mein Schöpfer, der Lobgesänge schenkt in der Nacht,
11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
der uns belehrt vor den Tieren des Feldes und vor den Vögeln unter dem Himmel und Weisheit giebt?”
12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
Dann schreit man denn, ohne Erhörung bei ihm zu finden, über den Übermut der Bösen.
13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
Nein, Nichtiges erhört Gott nicht, und der Allmächtige beachtet es nicht,
14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
geschweige, da du sagst, du sehest ihn nicht; der Streit liege ihm vor und du harrtest sein.
15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
Und nun, weil sein Zorn nicht gestraft hat, soll er um die Vergehung gar nicht gewußt haben!
16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.
Hiob aber that seinen Mund auf zu leerem Gerede; ohne Einsicht macht er viel Redens.