Job 35

1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

Und wieder hob Elihu an und sprach:

2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

"Ja, hältst du das für Recht und meinst du das mit 'meinem Rechthaben vor Gott'?

3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

Du sagst: 'Was nützt es Dir? Was nützt es mir, wenn ich nicht sündige?'

4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

Ich will dir drauf die Antwort geben und deinen Freunden hier bei dir.

5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

Schau auf zum Himmel; sieh! Blick zu den hohen Wolken über dir empor!

6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

Du hast gesündigt. Was tust du ihm damit? Sind deiner Sünden noch so viel, was machst du ihm damit?

7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

Und bist du fromm, was schenkst du ihm? Was nur empfängt er da aus deiner Hand?

8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

Doch deinesgleichen geht dein Frevel an, die Menschenkinder deine Frömmigkeit.

9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

Man schreit wohl über der Bedrückung Menge, führt Klage ob der Großen Macht.

10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

Doch niemand fragt: 'Wo bleibt da Gott, mein Schöpfer, der in der Nachtzeit spricht,

11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

der vor des Feldes Tieren uns belehrt, uns vor des Himmels Vögeln Weisheit schenkt?'

12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

Dann schreit man ob des Übermuts der Bösen; doch er schenkt kein Gehör.

13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

Zu nichts führt es, so sagst du, nimmer höre Gott, und der Allmächtige seh' dies Treiben nicht,

14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

zumal du sagst, du könnest ihn nicht sehen; der Streitfall liege ihm zwar vor, du aber müßtest immer auf ihn warten,

15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

und weil er sich nicht zeige, so strafe er im Zorne; er wolle nichts von Urteil wissen.

16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

Da redet Job denn doch gar unvernünftig; er macht viel Redens ohne Einsicht."