Job 35
1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
Élihu reprit et dit:
2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
Imagines-tu avoir raison, Penses-tu te justifier devant Dieu,
3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
Quand tu dis: Que me sert-il, Que me revient-il de ne pas pécher?
4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
C’est à toi que je vais répondre, Et à tes amis en même temps.
5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
Considère les cieux, et regarde! Vois les nuées, comme elles sont au-dessus de toi!
6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
Si tu pèches, quel tort lui causes-tu? Et quand tes péchés se multiplient, que lui fais-tu?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
Si tu es juste, que lui donnes-tu? Que reçoit-il de ta main?
8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
Ta méchanceté ne peut nuire qu’à ton semblable, Ta justice n’est utile qu’au fils de l’homme.
9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
On crie contre la multitude des oppresseurs, On se plaint de la violence d’un grand nombre;
10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
Mais nul ne dit: Où est Dieu, mon créateur, Qui inspire des chants d’allégresse pendant la nuit,
11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
Qui nous instruit plus que les bêtes de la terre, Et nous donne l’intelligence plus qu’aux oiseaux du ciel?
12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
On a beau crier alors, Dieu ne répond pas, A cause de l’orgueil des méchants.
13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
C’est en vain que l’on crie, Dieu n’écoute pas, Le Tout-Puissant n’y a point égard.
14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
Bien que tu dises que tu ne le vois pas, Ta cause est devant lui: attends-le!
15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
Mais, parce que sa colère ne sévit point encore, Ce n’est pas à dire qu’il ait peu souci du crime.
16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.
Ainsi Job ouvre vainement la bouche, Il multiplie les paroles sans intelligence.
