Job 35

1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

Elihu nastavi svoju besjedu i reče:

2 Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

“Zar ti misliš da pravo svoje braniš, da pravednost pred Bogom dokazuješ,

3 at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

kada mu kažeš: 'Što ti je to važno, i ako griješim, što ti činim time?'

4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

Na sve to ja ću odgovorit' tebi i prijateljima tvojim ujedno.

5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

Po nebu se obazri i promatraj! Gledaj oblake: od tebe su viši!

6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

Ako griješiš, što si mu uradio, prijestupom svojim što si mu zadao?

7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

Ako si prav, što si dodao njemu i što iz ruke tvoje on dobiva?

8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

Opakost tvoja tebi slične pogađa i pravda tvoja čovjeku koristi.

9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

Ali kad ispod teškog stenju jarma, kad vapiju na nasilje moćnika,

10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

nitko ne kaže: 'Gdje je Bog, moj tvorac, koji noć pjesmom veselom ispunja,

11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

umnijim nas od zvijeri zemskih čini i mudrijima od ptica nebeskih?'

12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

Tad vapiju, al' on ne odgovara poradi oholosti zlikovaca.

13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

Ali kako je isprazno tvrditi da Bog njihove ne čuje vapaje, da pogled na njih ne svraća Svesilni!

14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

A kamoli tek kada ti govoriš: 'On ne vidi mene, parnica moja pred njime stoji, a ja na nj još čekam.'

15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

Ili: 'Njegova srdžba ne kažnjava, nimalo on za prijestupe ne mari.'

16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

Isprazno tada otvara Job usta i besjede gomila nerazumne.”