Job 34

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:

Nadalje je Elihú odgovoril in rekel:

2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

»Poslušajte moje besede, oh vi modri možje. Pazljivo mi prisluhnite vi, ki imate spoznanje.

3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

Kajti uho preizkuša besede, kakor usta okušajo hrano.

4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

Izberimo si sodbo. Naj med seboj spoznamo, kaj je dobro.

5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

Kajti Job je rekel: ›Jaz sem pravičen in Bog je odvzel mojo sodbo.

6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

Mar naj bi lagal zoper svojo pravico? Moja rana je nezaceljiva, brez prestopka.‹

7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

Kateri človek je podoben Jobu, ki norčevanje pije kakor vodo?

8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

Ki gre v družbo z delavci krivičnosti in hodi z zlobneži?

9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

Kajti rekel je: ›Nič ne koristi človeku, da bi se razveseljeval z Bogom.‹

10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

Zato mi prisluhnite vi, možje razumevanja. Daleč naj bo od Boga, da bi počel zlobnost in od Vsemogočnega, da bi zagrešil krivičnost.

11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

Kajti delo človeka bo povrnil k sebi in vsakemu človeku povzroči, da najde glede na njegove poti.

12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

Da, Bog zagotovo ne bo počel zlobno niti Vsemogočni ne bo izkrivil sodbe.

13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

Kdo mu je dal zadolžitev nad zemljo? Ali kdo je postavil celoten zemeljski [krog]?

14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

Če svoje srce naravna na človeka, če k sebi zbere njegovega duha in njegov dih,

15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

bo vse meso skupaj umrlo in človek se bo ponovno vrnil v prah.

16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

Če imaš sedaj razumevanje, poslušaj to, prisluhni glasu mojih besed.

17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

Mar bo torej vladal tisti, ki sovraži pravico? Boš obsodil tistega, ki je najbolj pravičen?

18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

Mar je primerno kralju reči: › Ti si zloben?‹ In princem: › Vi ste brezbožni?‹

19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

Kako veliko manj tistemu, ki ne sprejema oseb od princev niti se ne ozira na bogatega bolj kakor na ubogega? Kajti vsi ti so delo njegovih rok.

20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

V trenutku bodo umrli in ljudstvo bo zaskrbljeno ob polnoči in preminilo. Mogočen bo odvzet brez roke.

21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

Kajti njegove oči so na človekovih poteh in vidi vsa njegova ravnanja.

22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

Ni teme niti smrtne sence, kjer bi se lahko skrili delavci krivičnosti.

23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

Kajti na človeka ne bo položil več kakor pravico, da bi ta vstopil na sodbo z Bogom.

24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

Na koščke bo razbil mogočne može brez števila in druge postavil namesto njih.

25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

Torej pozna njihova dela in jih prevrača v noči, tako da so uničena.

26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

Udarja jih kakor zlobneže v odprtem pogledu drugih,

27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

ker so se obrnili proč od njega in niso hoteli preudariti nobene izmed njegovih poti,

28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

tako da so vpitju ubogega povzročili, da pride k njemu in on sliši vpitje prizadetega.

29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

Ko daje spokojnost, kdo potem lahko dela težavo? In ko skrije svoj obraz, kdo ga potem lahko gleda? Bodisi je to storjeno zoper narod ali samo zoper človeka,

30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

da hinavec ne kraljuje, da ne bi bilo ljudstvo ujeto v zanko.

31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

Zagotovo je primerno, da bi bilo Bogu rečeno: ›Nosil sem kaznovanje, ne bom več napačno počel.

32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

Tega, česar ne vidim, me uči. Če sem storil krivičnost, je ne bom več počel.

33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

Mar bo to glede na tvoj um? On bo to poplačal, bodisi ali odkloniš ali izbereš, in ne jaz. Zato govori, kar veš.

34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

Naj mi možje razumevanja povedo in naj mi moder mož prisluhne.‹

35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

Job je govoril brez spoznanja in njegove besede so bile brez modrosti.

36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

Moja želja je, da bi bil Job lahko preizkušen do konca zaradi svojih odgovorov zlobnežem.

37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

Kajti svojemu grehu dodaja upor, s svojimi rokami ploska med nami in svoje besede pomnožuje zoper Boga.«