Job 34

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:

Natovo’ i Eliho, ty hoe:

2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

Janjiño o entakoo ry androanavy mahihitseo, anokilaño ravembia, ry mahafohiñeo.

3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

fa mitso-tsara ty ravembia manahake ty fitsohan-dañilañy mahakama.

4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

Antao tika hijoboñe ty soa, hisafirian-tika ty atao fanjàka.

5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

amy nanoe’ Iobey, ty hoe: Vañon-draho, fe nasintan’ Añahare amako ty zoko;

6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

handañirako hao i zokoy; tsy mete melañe i trinofan-defoñey, ndra t’ie malio-tahiñe.

7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

Ondaty ia ty rahamba’ Iobe? ie migenoke inje hoe rano,

8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

ie mpifañosoñe amo mpitolon-karatiañeo le mitrao-pañavelo am’ondaty mengokeo?

9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

ie nanao ty hoe, Tsy vente’e ama’ondatio te ifalea’e t’i Andrianañahare.

10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

Aa le janjiño iraho, ry aman-kilálao, Lavits’ an’ Andrianañahare ty haratiañe, naho amy El-Sadai ty fandilarañe.

11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

Fa o sata’eo ty hanambeza’e ondaty, o fitoloña’eo ro hanoly aze ami’ty eva’e.

12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

Toe tsy manao raty t’i Andrianañahare, vaho tsy mañolake ty hatò t’i El-Sadai.

13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

Ia ty nampamandroñ’ aze ty tane toy, vaho ia ty nampivave aze ty voatse bey toy?

14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

Aa naho nampoli’e ama’e ty fo’ ondaty naho natonto’e ama’e i tro’ey vaho i kofo’ey,

15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

le fonga ho nitrao-pihomahañe ze atao nofotse; vaho kila ho nibalike ho lemboke ondatio.

16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

Fe naho mahilala, janjiño, tsendreño ty feo’ o entakoo.

17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

Hifehe hao ty malaiñe to? Hafà’o hao i Fanalolahy Vañoñey?

18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

I manao ty hoe ami’ty mpanjaka: Ry Votro, naho amo ana-donakeo, Ty Piaroteñe!

19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

Ie tsy miasy roandriañe, tsy mañaom-pañaleale mandikoatse ty rarake, ie fonga satam-pità’e.

20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

Mihomak’aniany iereo, te petsak’ale; troboeñe ondatio le mihelañe añe, asintake tsy am-pitàñe o maozatseo.

21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

Fa amo sata’ ondatio o fihaino’eo, vazoho’e iaby o lia’eo.

22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

Tsy eo ty ieñe ndra ty fimoromoroñañe hietaha’ o tsereheñeo.

23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

Le tsy ifotoañan’ andro ty hiatrefa’ ondaty aman’Añahare ho zakaeñe.

24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

Demohe’e tsy an-dohy o fatratseo, le avotra’e an-toe’e eo ty handimbe aze.

25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

Aa kanao arofoana’e o sata’eo, le avalitaboa’e te haleñe, vaho dorodoroe’e.

26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

Lafà’e manahake o tsereheñeo an-tameañe eo ho fisambàñe,

27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

amy t’ie nitsile tsy nañorik’ aze, le tsy teo t’ie nañaoñe o lala’eo,

28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

toly ndra nampombae’ iareo mb’ama’e ty fitoreova’ o rarakeo fa janji’e ty toreo’ o silofeñeo—

29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

naho mianjin-dre, ia ty hanìñe? Ie aeta’e ty lahara’e, ia ty hahaisak’ aze, ndra t’ie foko ndra te ondaty—

30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

soa tsy hifehe ty tsi-aman-Kàke, vaho tsy ho fandrik’ am’ ondatio.

31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

Ia ty nanao ty hoe aman’Añahare? Fa nililoveñe, izaho tsy nandilatse;

32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

Anaro ahy o tsy treakoo; naho niota faly, tsy hanoeko ka?

33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

I satri’oy hao ty hamalea’e Azo, kanao liere’o? Ihe ‘nio ty hijoboñe, fa tsy izaho; aa le saontsio o fohi’oo.

34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

Hanao ty hoe amako ondaty mahilalao, Toe mahafijanjiñe ty androanavy mahihitse:

35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

Misaontsy tsy aman-kilala t’Iobe, vaho tsy hinotsohotso’e o enta’eo.

36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

Ee te ho hereherèñe pak’am-para’e t’Iobe ie nanoiñe hoe ondaty lo-tsereke.

37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

Tompea’e fiolàñe o hakeo’eo; miteha-pitàn-dre añivon-tikañe eo, le manovon-tsaontsy hatreatre’e t’i Andrianañahare.