Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
Pronuntians itaque Eliu, etiam hæc locutus est:
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
Audite sapientes verba mea, et eruditi auscultate me:
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
Auris enim verba probat, et guttur escas gustu diiudicat.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Iudicium eligamus nobis, et inter nos videamus quid sit melius.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
Quia dixit Iob: Iustus sum, et Deus subvertit iudicium meum.
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
In iudicando enim me, mendacium est: violenta sagitta mea absque ullo peccato.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Quis est vir ut est Iob, qui bibit subsannationem quasi aquam:
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
Qui graditur cum operantibus iniquitatem, et ambulat cum viris impiis?
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
Dixit enim: Non placebit vir Deo, etiam si cucurrerit cum eo.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
Ideo viri cordati audite me, absit a Deo impietas, et ab Omnipotente iniquitas.
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
Opus enim hominis reddet ei, et iuxta vias singulorum restituet eis.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Vere enim Deus non condemnabit frustra, nec Omnipotens subvertet iudicium.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Quem constituit alium super terram? aut quem posuit super orbem, quem fabricatus est?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
Si direxerit ad eum cor suum, spiritum illius et flatum ad se trahet.
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
Deficiet omnis caro simul, et homo in cinerem revertetur.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
Si habes ergo intellectum, audi quod dicitur, et ausculta vocem eloquii mei.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Numquid qui non amat iudicium, sanari potest? et quomodo tu eum, qui iustus est, in tantum condemnas?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Qui dicit regi, apostata: qui vocat duces impios:
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
Qui non accipit personas principum: nec cognovit tyrannum, cum disceptaret contra pauperum: opus enim manuum eius sunt universi.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
Subito morientur, et in media nocte turbabuntur populi, et pertransibunt, et auferent violentum absque manu.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
Oculi enim eius super vias hominum, et omnes gressus eorum considerat.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
Non sunt tenebræ, et non est umbra mortis, ut abscondantur ibi qui operantur iniquitatem.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
Neque enim ultra in hominis potestate est, ut veniat ad Deum in iudicium.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
Conteret multos, et innumerabiles, et stare faciet alios pro eis.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Novit enim opera eorum: et idcirco inducet noctem, et conterentur.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
Quasi impios percussit eos in loco videntium.
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Qui quasi de industria recesserunt ab eo, et omnes vias eius intelligere noluerunt:
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
Ut pervenire facerent ad eum clamorem egeni, et audiret vocem pauperum.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
Ipso enim concedente pacem, quis est qui condemnet? ex quo absconderit vultum, quis est qui contempletur eum et super gentes et super omnes homines?
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
Qui regnare facit hominem hypocritam propter peccata populi.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
Quia ergo ego locutus sum ad Deum, te quoque non prohibebo.
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
Si erravi, tu doce me: si iniquitatem locutus sum, ultra non addam.
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
Numquid a te Deus expetit eam, quia displicuit tibi? tu enim cœpisti loqui, et non ego: quod si quid nosti melius, loquere.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Viri intelligentes loquantur mihi, et vir sapiens audiat me.
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
Iob autem stulte locutus est, et verba illius non sonant disciplinam.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
Pater mi, probetur Iob usque ad finem: ne desinas ab homine iniquitatis.
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
Quia addit super peccata sua blasphemiam, inter nos interim constringatur: et tunc ad iudicium provocet sermonibus suis Deum.
