Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
エリフまた答へて曰く
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
なんぢら智慧ある者よ我言を聽け 智識ある者よ我に耳を傾むけよ
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
口の食物を味はふごとく耳は言詞を辨まふ
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
われら自ら是非を究め われらもとともに善惡を明らかにせん
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
それヨブは言ふ我は義し 神われに正しき審判を施こしたまはず
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
われは義しかれども僞る者とせらる 我は愆なけれどもわが身の矢創愈がたしと
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
何人かヨブのごとくならん彼は罵言を水のごとくに飮み
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
惡き事を爲す者等と交はり 惡人とともに歩むなり
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
すなはち彼いへらく 人は神と親しむとも身に益なしと
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
然ばなんぢら心ある人々よ我に聽け 神は惡を爲すことを決めて無く 全能者は不義を行ふこと決めて無し
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
却つて人の所爲をその身に報い 人をしてその行爲にしたがひて獲るところあらしめたまふ
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
かならず神は惡き事をなしたまはず全能者は審判を抂たまはざるなり
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
たれかこの地を彼に委ねし者あらん 誰か全世界を定めし者あらん
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
神もしその心を己にのみ用ひ その靈と氣息とを己に收回したまはば
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
もろもろの血肉ことごとく亡び人も亦塵にかへるべし
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
なんぢもし曉ることを得ば請ふ我に聽けわが言詞の聲に耳を側だてよ
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
公義を惡む者あに世ををさむるを得んや なんぢあに至義き者を惡しとすべけんや
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
王たる者にむかひて汝は邪曲なりと言ひ 牧伯たる者にむかひて汝らは惡しといふべけんや
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
まして君王たる者をも偏視ず貧しき者に超て富る者をかへりみるごとき事をせざる者にむかひてをや 斯爲たまふは彼等みな同じくその御手の作るところなればなり
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
彼らは瞬く時間に死に 民は夜の間に滅びて消失せ 力ある者も人手によらずして除かる
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
それ神の目は人の道の上にあり 神は人の一切の歩履を見そなはす
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
惡を行なふ者の身を匿すべき黒暗も無く死蔭も无し
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
神は人をして審判を受けしむるまでに長くその人を窺がふに及ばず
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
權勢ある者をも査ぶることを須ひずして打ほろぼし他の人々を立て之に替たまふ
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
かくの如く彼らの所爲を知り 夜の間に彼らを覆がへしたまへば彼らは乃て滅ぶ
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
人の觀るところにて彼等を惡人のごとく撃たまふ
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
是は彼ら背きて之に從はずその道を全たく顧みざるに因る
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
かれら是のごとくして遂に貧しき者の號呼を彼の許に逹らしめ患難者の號呼を彼に聽しむ
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
かれ平安を賜ふ時には誰か惡しと言ふことをえんや 彼面をかくしたまふ時には誰かこれを見るを得んや 一國におけるも一人におけるも凡て同じ
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
かくのごとく邪曲なる者をして世を治むること無らしめ 民の機檻となることなからしむ
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
人は宜しく神に申すべし 我は已に懲しめられたり再度惡き事を爲じ
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
わが見ざる所は請ふ我にをしへたまへ 我もし惡き事を爲たるならば重ねて之をなさじと
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
かれ豈なんぢの好むごとくに應報をなしたまはんや 然るに汝はこれを咎む 然ばなんぢ自ら之を選ぶべし 我は爲じ 汝の知るところを言へ
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
心ある人々は我に言ん 我に聽ところの智慧ある人々は言ん
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
ヨブの言ふ所は辨知なし その言詞は明哲からずと
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
ねがはくはヨブ終まで試みられんことを其は惡き人のごとくに應答をなせばなり
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
まことに彼は自己の罪に愆を加へわれらの中間にありて手を拍ちかつ言詞を繁くして神に逆らふ
