Job 34

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:

Elihu hob sodann wieder an und sprach:

2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

Hört, ihr Weisen, meine Worte, und ihr Verständigen leiht mir euer Ohr.

3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

Denn das Ohr prüft die Worte, wie der Gaumen die Speise kostet.

4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

Das Rechte wollen wir ausfindig machen, gemeinsam erkennen, was gut ist.

5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

Denn Hiob hat gesagt: “Ich bin schuldlos, doch Gott hat mir mein Recht entzogen.

6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

Trotz meines Rechtes soll ich lügen? Mich traf ein böser Pfeil, ohne mein Verschulden.”

7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

Wo ist ein Mann wie Hiob, der Lästerung wie Wasser trinkt,

8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

zur Genossenschaft mit Übelthätern schreitet und zum Umgang mit Frevlern?

9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

Denn er hat gesagt: “Der Mensch hat keinen Nutzen davon, daß er mit Gott Freundschaft hält.”

10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

Darum, ihr Einsichtigen, hört mir zu: Ferne sei es, daß Gott Frevel übte, und der Allmächtige Unrecht!

11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

Nein, des Menschen Thun vergilt er ihm und nach des Mannes Wandel läßt er's ihm ergehen.

12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

Ja wahrlich, Gott handelt nicht ungerecht und der Allmächtige beugt nicht das Recht.

13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

Wer hat ihm die Erde anvertraut? Und wer hat die ganze Welt gegründet?

14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

Wenn er auf sich nur achtete, seinen Geist und Odem an sich zöge,

15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

so würde alles Fleisch miteinander vergehen, und der Mensch würde wieder zu Staub.

16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

Hast du Verstand, so höre dies, leihe dein Ohr dem Laute meiner Worte.

17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

Kann auch, wer das Recht haßt, die Zügel führen? Oder willst du den Gerechten, Gewaltigen ins Unrecht setzen?

18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

Ihn, der zum König spricht: “Du Nichtswürdiger!” “du Gottloser” zu Edlen?

19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

Der nicht Partei für Fürsten nimmt, noch den Reichen vor dem Armen bevorzugt; denn seiner Hände Werk sind sie alle.

20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

Augenblicklich sterben sie und mitten in der Nacht: das Volk wird aufgerüttelt, und sie fahren dahin; und den Starken beseitigt man, ohne eine Hand zu rühren.

21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

Denn seine Augen schauen auf eines jeden Wege, und alle seine Schritte sieht er.

22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

Keine Finsternis giebts und kein so tiefes Dunkel, da sich die Übelthäter bergen könnten.

23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

Denn er braucht nicht erst auf einen Mann zu achten, damit er vor Gott zum Gericht erscheine.

24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

Er zerschmettert Starke ohne Untersuchung und läßt andre an ihre Stelle treten.

25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

Somit kennt er ihre Thaten und stürzt sie über Nacht, und sie werden zermalmt.

26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

Ihre Missethat geißelt er, da, wo alle es sehen,

27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

darum, weil sie von ihm abgefallen sind und alle seine Wege außer acht gelassen haben,

28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

damit sie das Geschrei des Armen vor ihn brächten, und er das Schreien der Elenden hörte.

29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

Und wenn er Ruhe schaft, wer will ihn verurteilen? Wenn er das Antlitz verbirgt, wer kann ihn schauen? Und dennoch wacht er über Volk und Menschen,

30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

daß nicht ein ruchloser Mensch herrsche, nicht Fallstricke des Volks.

31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

Denn hat man etwa zu Gotte gesagt: “Ich trage, will nicht Übles thun!

32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

“Über das, was ich nicht sehe, belehre du mich; wenn ich Unrecht gethan habe, will ich's nicht wieder thun”.

33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

Soll er es nach deinem Sinne vergelten, weil du verschmähst? Denn du mußt bestimmen und nicht ich! Und was du weißt sprich aus!

34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

Einsichtige Leute werden mir sagen, und ein weiser Mann, der mir zuhört:

35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

“Hiob redet ohne Einsicht, und seine Worte sind ohne Überlegung.”

36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

O, möchte doch Hiob fort und fort geprüft werden wegen seiner Einwände nach Sünderart!

37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

Denn zu seiner Sünde fügt er Frevel; in unserer Mitte höhnt er und macht viel Redens gegen Gott.