Job 34

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:

Und wieder hob Elihu an und sprach:

2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

"Ihr Weisen, höret meine Worte, und ihr Verständigen, leiht mir das Ohr!

3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

Das Ohr prüft ja die Worte, gleichwie der Gaumen Essen kostet.

4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

Das Rechte laßt uns wählen und unter uns erkunden: Was ist richtig?

5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

Gesagt hat Job: 'Ich bin schuldlos, und Gott hat mir mein Recht entzogen.

6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

Ich werde um mein Recht betrogen, und meine Qual ist ganz entsetzlich.'

7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

Wo ist ein solcher Mann wie Job, der Lästerung wie Wasser trinkt

8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

und der Gemeinschaft hat mit Übeltätern, mit Frevlern Umgang?

9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

Er spricht: 'Der Mann hat nichts davon, wenn er mit Gott in Freundschaft lebt.'

10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

Drum hört mir zu, ihr klugen Leute! Fern sei's, daß Frevel Gott begeht und Unrecht der Allmächtige!

11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

Nein, nur des Menschen Tun vergilt er ihm, und nach des Mannes Wandel läßt er's ihm ergehen.

12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

Wahrhaftig, Gott handelt nicht ungerecht, und der Allmächtige beugt nicht das Recht.

13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

Wem nur auf Erden hat er aufgetragen, wem aufgebürdet irgendeinen Teil der Welt?

14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

Wenn er auf sich nur achtete und seinen Geist und Odem an sich zöge,

15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

verginge alles Fleisch zumal; zu Staube würde dann der Mensch.

16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

Hast du Verstand, dann höre dies, leih meiner Worte Laut dein Ohr!

17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

Kann denn in Milde, wer das Recht haßt, herrschen? Willst du ihn denn beschuldigen, er sei zu sehr gerecht?

18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

Ihn, der zu einem König sprechen kann: 'Verworfener!', 'Du Frevler!' zu dem Vornehmen,

19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

der nicht Partei für Fürsten nimmt und nicht bevorzugt Reiche vor den Armen. Sie alle sind ja seiner Hände Werk.

20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

In einem Augenblicke sterben sie, und mitten in der Nacht wird aufgestört ein Volk und muß davon; Tyrannen setzt man ohne alles Zutun ab.

21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

Auf eines jeden Weg hinblicken seine Augen, und er sieht eines jeden Schritte.

22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

Nicht Finsternis, nicht Dunkel ist, wo sich die Übeltäter bergen könnten.

23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

Denn er bestimmt, daß vor Gericht man nicht vor einem Menschen, vielmehr vor Gott erscheinen muß.

24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

Er kann die Mächtigen zerschmettern ohne lange Untersuchung; an ihre Stelle setzt er andere.

25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

Weil er sie unterscheiden kann von ihren Sklaven, drum stürzt er selbst sie mitten in der Nacht, daß sie vernichtet werden.

26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

Er geißelt sie wie Missetäter vor aller Augen,

27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

weil sie von ihm gewichen, auf keinen seiner Wege Rücksicht nehmen.

28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

Sie lassen das Geschrei des Armen zu ihm kommen, daß er der Elenden Geschrei vernehmen muß.

29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

Und ruht er einmal aus, wer möchte dies verdammen? Wenn er das Antlitz birgt, wer sieht ihn dann? Er ordnet an bei einem andern Volke und bei andern Leuten,

30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

daß nicht ein frevelhafter Mensch darüber herrsche, daß der Zerstreuung nicht ein Volk verfalle.

31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

So sollte man zu Gott wohl sagen: 'Ich trage es und will nicht irre werden.

32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

Belehre Du mich über das, was ich nicht sehe! Und tat ich Böses, will ich's nimmer tun!'

33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

Soll etwa er nach deinem Sinn vergelten, weil da das 'Wähle du, nicht ich' so hassest, und du weißt selbst nicht das geringste?

34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

Mir werden kluge Leute sagen und weise Männer, die mich hören:

35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

'Ganz, ohne Einsicht redet Job, und seinen Worten fehlt die Überlegung.'

36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

Als Muster wird sich Job für alle Zeit bewähren bei Schlechten wegen seiner Art zu folgern.

37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

Zu seiner schlechten Aufführung fügt er noch einen Frevel; auf uns hier schlägt er ein und redet Freches wider Gott."