Job 34

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:

Und Elihu hob wieder an und sprach:

2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

Höret, ihr Weisen, meine Worte, und ihr Kundigen, gebet mir Gehör!

3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

Denn das Ohr prüft die Worte, wie der Gaumen die Speise kostet.

4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

Erwählen wir für uns, was recht, erkennen wir unter uns, was gut ist!

5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

Denn Hiob hat gesagt: Ich bin gerecht, und Gott hat mir mein Recht entzogen.

6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

Trotz meines Rechtes soll ich lügen; meine Wunde ist unheilbar, ohne daß ich übertreten habe. -

7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

Wer ist ein Mann wie Hiob, der Hohn trinkt wie Wasser,

8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

und in Gesellschaft geht mit denen, die Frevel tun, und wandelt mit gottlosen Menschen?

9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

Denn er hat gesagt: Keinen Nutzen hat ein Mann davon, daß er Wohlgefallen an Gott hat!

10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

Darum höret mir zu, ihr Männer von Verstand! Fern sei Gott von Gesetzlosigkeit, und der Allmächtige von Unrecht!

11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

Sondern des Menschen Tun vergilt er ihm, und nach jemandes Wege läßt er es ihn finden.

12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

Ja, wahrlich, Gott handelt nicht gesetzlos, und der Allmächtige beugt nicht das Recht.

13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

Wer hat ihm die Erde anvertraut? Und wer den ganzen Erdkreis gegründet?

14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

Wenn er sein Herz nur auf sich selbst richtete, seinen Geist und seinen Odem an sich zurückzöge,

15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

so würde alles Fleisch insgesamt verscheiden, und der Mensch zum Staube zurückkehren.

16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

Und wenn du doch dieses einsehen und hören, der Stimme meiner Worte Gehör schenken wolltest!

17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

Sollte auch herrschen, wer das Recht haßt? Oder willst du den Allgerechten verdammen?

18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

Sagt man zu einem Könige: Belial, zu Edlen: Du Gottloser? -

19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

Wieviel weniger zu ihm, der die Person der Fürsten nicht ansieht und den Reichen nicht vor dem Armen berücksichtigt! Denn sie alle sind das Werk seiner Hände.

20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

In einem Augenblick sterben sie; und in der Mitte der Nacht wird ein Volk erschüttert und vergeht, und Mächtige werden beseitigt ohne Hand.

21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

Denn seine Augen sind auf die Wege des Menschen gerichtet, und er sieht alle seine Schritte.

22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

Da ist keine Finsternis und kein Todesschatten, daß sich darein verbergen könnten, die Frevel tun.

23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

Denn er braucht nicht lange auf einen Menschen acht zu geben, damit er vor Gott ins Gericht komme.

24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

Er zerschmettert Gewaltige ohne Untersuchung, und setzt andere an ihre Stelle.

25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

Daher kennt er ihre Handlungen, und kehrt sie um über Nacht; und sie werden zermalmt.

26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

Er schlägt sie, wie Übeltäter, auf öffentlichem Platze,

27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

darum daß sie von seiner Nachfolge abgewichen sind und alle seine Wege nicht bedacht haben,

28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

um zu ihm hinaufdringen zu lassen das Schreien des Armen, und damit er das Schreien der Elenden höre.

29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

Schafft er Ruhe, wer will beunruhigen? Und verbirgt er das Angesicht, wer kann ihn schauen? So handelt er sowohl gegen ein Volk, als auch gegen einen Menschen zumal,

30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

damit der ruchlose Mensch nicht regiere, damit sie nicht Fallstricke des Volkes seien.

31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

Denn hat er wohl zu Gott gesagt: Ich trage meine Strafe, ich will nicht mehr verderbt handeln;

32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

was ich nicht sehe, zeige du mir; wenn ich Unrecht verübt habe, so will ich es nicht mehr tun? -

33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

Soll nach deinem Sinne er es vergelten? Denn du hast seine Vergeltung verworfen, und so mußt du wählen, und nicht ich; was du weißt, reden denn!

34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

Männer von Verstand werden zu mir sagen, und ein weiser Mann, der mir zuhört:

35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab”.

Hiob redet nicht mit Erkenntnis, und seine Worte sind ohne Einsicht.

36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

Ach, daß doch Hiob fort und fort geprüft würde wegen seiner Antworten nach Frevlerart!

37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

Denn er fügt seiner Sünde Übertretung hinzu, klatscht unter uns in die Hände und mehrt seine Worte gegen Gott.