Job 34

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:

Élihu reprit et dit:

2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

Sages, écoutez mes discours! Vous qui êtes intelligents, prêtez-moi l’oreille!

3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

Car l’oreille discerne les paroles, Comme le palais savoure les aliments.

4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

Choisissons ce qui est juste, Voyons entre nous ce qui est bon.

5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

Job dit: Je suis innocent, Et Dieu me refuse justice;

6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

J’ai raison, et je passe pour menteur; Ma plaie est douloureuse, et je suis sans péché.

7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

Y a-t-il un homme semblable à Job, Buvant la raillerie comme l’eau,

8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

Marchant en société de ceux qui font le mal, Cheminant de pair avec les impies?

9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

Car il a dit: Il est inutile à l’homme De mettre son plaisir en Dieu.

10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

Écoutez-moi donc, hommes de sens! Loin de Dieu l’injustice, Loin du Tout-Puissant l’iniquité!

11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

Il rend à l’homme selon ses œuvres, Il rétribue chacun selon ses voies.

12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

Non certes, Dieu ne commet pas l’iniquité; Le Tout-Puissant ne viole pas la justice.

13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

Qui l’a chargé de gouverner la terre? Qui a confié l’univers à ses soins?

14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

S’il ne pensait qu’à lui-même, S’il retirait à lui son esprit et son souffle,

15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

Toute chair périrait soudain, Et l’homme rentrerait dans la poussière.

16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

Si tu as de l’intelligence, écoute ceci, Prête l’oreille au son de mes paroles!

17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

Un ennemi de la justice régnerait-il? Et condamneras-tu le juste, le puissant,

18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

Qui proclame la méchanceté des rois Et l’iniquité des princes,

19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

Qui n’a point égard à l’apparence des grands Et ne distingue pas le riche du pauvre, Parce que tous sont l’ouvrage de ses mains?

20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

En un instant, ils perdent la vie; Au milieu de la nuit, un peuple chancelle et périt; Le puissant disparaît, sans la main d’aucun homme.

21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

Car Dieu voit la conduite de tous, Il a les regards sur les pas de chacun.

22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

Il n’y a ni ténèbres ni ombre de la mort, Où puissent se cacher ceux qui commettent l’iniquité.

23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

Dieu n’a pas besoin d’observer longtemps, Pour qu’un homme entre en jugement avec lui;

24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

Il brise les grands sans information, Et il met d’autres à leur place;

25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

Car il connaît leurs œuvres. Il les renverse de nuit, et ils sont écrasés;

26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

Il les frappe comme des impies, A la face de tous les regards.

27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

En se détournant de lui, En abandonnant toutes ses voies,

28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

Ils ont fait monter à Dieu le cri du pauvre, Ils l’ont rendu attentif aux cris des malheureux.

29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

S’il donne le repos, qui répandra le trouble? S’il cache sa face, qui pourra le voir? Il traite à l’égal soit une nation, soit un homme,

30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

Afin que l’impie ne domine plus, Et qu’il ne soit plus un piège pour le peuple.

31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

Car a-t-il jamais dit à Dieu: J’ai été châtié, je ne pécherai plus;

32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

Montre-moi ce que je ne vois pas; Si j’ai commis des injustices, je n’en commettrai plus?

33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

Est-ce d’après toi que Dieu rendra la justice? C’est toi qui rejettes, qui choisis, mais non pas moi; Ce que tu sais, dis-le donc!

34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

Les hommes de sens seront de mon avis, Le sage qui m’écoute pensera comme moi.

35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.

Job parle sans intelligence, Et ses discours manquent de raison.

36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

Qu’il continue donc à être éprouvé, Puisqu’il répond comme font les méchants!

37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.

Car il ajoute à ses fautes de nouveaux péchés; Il bat des mains au milieu de nous, Il multiplie ses paroles contre Dieu.