< Job 34 >

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
Et Élihu reprit la parole et dit:
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
Sages, écoutez mes paroles, et vous qui avez de la connaissance, prêtez-moi l’oreille;
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
Car l’oreille éprouve les discours, comme le palais goûte les aliments.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Choisissons pour nous ce qui est juste, et reconnaissons entre nous ce qui est bon.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
Car Job a dit: Je suis juste, et Dieu a écarté mon droit;
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Mentirai-je contre ma droiture? ma blessure est incurable, sans qu’il y ait de transgression.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Qui est l’homme qui soit comme Job? Il boit la moquerie comme l’eau;
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
Il marche dans la compagnie des ouvriers d’iniquité, et il chemine avec les hommes méchants.
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
Car il a dit: Il ne profite de rien à l’homme de trouver son plaisir en Dieu.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
C’est pourquoi, hommes de sens, écoutez-moi: Loin de Dieu la méchanceté, et loin du Tout-puissant l’iniquité!
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
Car il rendra à l’homme ce qu’il aura fait, et il fera trouver à chacun selon sa voie.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Certainement Dieu n’agit pas injustement, et le Tout-puissant ne pervertit pas le droit.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Qui a confié la terre à ses soins, et qui a placé le monde entier [sous lui]?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
S’il ne pensait qu’à lui-même et retirait à lui son esprit et son souffle,
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
Toute chair expirerait ensemble et l’homme retournerait à la poussière.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
Si [tu as] de l’intelligence, écoute ceci; prête l’oreille à la voix de mes paroles.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Celui qui hait la justice gouvernera-t-il donc? Et condamneras-tu le juste par excellence?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Dira-t-on Bélial, au roi? – Méchants, aux nobles?
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
[Combien moins] à celui qui ne fait pas acception de la personne des princes, et qui n’a pas égard au riche plutôt qu’au pauvre; car ils sont tous l’œuvre de ses mains.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
Ils mourront en un moment; au milieu de la nuit les peuples chancellent et s’en vont, et les puissants sont retirés sans main.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
Car ses yeux sont sur les voies de l’homme, et il voit tous ses pas.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
Il n’y a pas de ténèbres, il n’y a pas d’ombre de la mort, où puissent se cacher les ouvriers d’iniquité.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
Car il ne pense pas longtemps à un homme pour le faire venir devant Dieu en jugement.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
Il brise les puissants, sans examen, et il fait que d’autres se tiennent à leur place;
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
En effet il connaît leurs œuvres: il les renverse de nuit, et ils sont écrasés.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
Il les frappe comme des méchants dans le lieu où ils sont en vue,
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Parce qu’ils se sont retirés de lui, et qu’ils n’ont pas considéré toutes ses voies,
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
Pour faire monter vers lui le cri du pauvre, en sorte qu’il entende le cri des malheureux.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
Quand il donne la tranquillité, qui troublera? Il cache sa face, et qui le verra? [Il fait] ainsi, soit à une nation, soit à un homme,
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
Pour empêcher l’homme impie de régner, pour écarter du peuple les pièges.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
Car a-t-il [jamais] dit à Dieu: Je porte ma peine, je ne ferai plus de mal;
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
Ce que je ne vois pas, montre-le-moi; si j’ai commis l’iniquité, je ne le referai pas?
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
Rétribuera-t-il selon tes pensées? car tu as rejeté [son jugement], car toi, tu as choisi, et non pas moi; ce que tu sais, dis-le donc.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Les hommes de sens me diront, et un homme sage qui m’écoute:
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab”.
Job n’a pas parlé avec connaissance, et ses paroles ne sont pas intelligentes;
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
Je voudrais que Job soit éprouvé jusqu’au bout, parce qu’il a répondu à la manière des hommes iniques;
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
Car il a ajouté à son péché la transgression; il bat des mains parmi nous, et multiplie ses paroles contre Dieu.

< Job 34 >