Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
And Elihu answereth and saith:
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
Hear, O wise men, my words, And, O knowing ones, give ear to me.
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
For the ear doth try words, And the palate tasteth to eat.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Judgment let us choose for ourselves, Let us know among ourselves what [is] good.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
For Job hath said, 'I have been righteous, And God hath turned aside my right,
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Against my right do I lie? Mortal [is] mine arrow — without transgression.'
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Who [is] a man like Job? He drinketh scoffing like water,
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
And he hath travelled for company With workers of iniquity, So as to go with men of wickedness.
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
For he hath said, 'It doth not profit a man, When he delighteth himself with God.'
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
Therefore, O men of heart, hearken to me; Far be it from God to do wickedness, And [from] the Mighty to do perverseness:
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
For the work of man he repayeth to him, And according to the path of each He doth cause him to find.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Yea, truly, God doth not do wickedly, And the Mighty doth not pervert judgment.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Who hath inspected for Himself the earth? And who hath placed all the habitable world?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
If He doth set on him His heart, His spirit and his breath unto Him He gathereth.
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
Expire doth all flesh together, And man to dust returneth.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
And if [there is] understanding, hear this, Give ear to the voice of my words.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Yea, doth one hating justice govern? Or the Most Just dost thou condemn?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Who hath said to a king — 'Worthless,' Unto princes — 'Wicked?'
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
That hath not accepted the person of princes, Nor hath known the rich before the poor, For a work of His hands [are] all of them.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
[In] a moment they die, and at midnight Shake do people, and they pass away, And they remove the mighty without hand.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
For His eyes [are] on the ways of each, And all his steps He doth see.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
There is no darkness nor death-shade, For workers of iniquity to be hidden there;
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
For He doth not suffer man any more, To go unto God in judgment,
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
He breaketh the mighty — no searching! And He appointeth others in their stead.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Therefore He knoweth their works, And He hath overturned by night, And they are bruised.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
As wicked He hath stricken them, In the place of beholders.
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Because that against right They have turned aside from after Him, And none of His ways have considered wisely,
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
To cause to come in unto Him The cry of the poor, And the cry of the afflicted He heareth.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
And He giveth rest, and who maketh wrong? And hideth the face, and who beholdeth it? And in reference to a nation and to a man, [It is] the same.
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
From the reigning of a profane man, From the snares of a people;
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
For unto God hath any said: 'I have taken away, I do not corruptly,
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
Besides [that which] I see, shew Thou me, If iniquity I have done — I do not add?'
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
By thee doth He recompense, That thou hast refused — That thou dost choose, and not I? And what thou hast known, speak.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Let men of heart say to me, And a wise man is hearkening to me.
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
Job — not with knowledge doth he speak, And his words [are] not with wisdom.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
My Father! let Job be tried — unto victory, Because of answers for men of iniquity,
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
For he doth add to his sin, Transgression among us he vomiteth, And multiplieth his sayings to God.
