< Job 34 >

1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
And Elihu answers and says:
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
“Hear, O wise men, my words, And, O knowing ones, give ear to me.
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
For the ear tries words, And the palate tastes to eat.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Let us choose judgment for ourselves, Let us know among ourselves what [is] good.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
For Job has said, I have been righteous, And God has turned aside my right,
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Against my right do I lie? My arrow [is] mortal—without transgression.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Who [is] a man like Job? He drinks scoffing like water,
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
And he has traveled for company With workers of iniquity, So as to go with men of wickedness.
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
For he has said, It does not profit a man When he delights himself with God.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
Therefore, O men of heart, listen to me; Far be it from God to do wickedness, And [from] the Mighty to do perverseness,
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
For He repays the work of man to him, And according to the path of each He causes him to find.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Indeed, truly, God does not do wickedly, And the Mighty does not pervert judgment.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Who has inspected for Himself the earth? And who has placed all the habitable world?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
If He sets His heart on him, [If] He gathers His Spirit and His breath to Himself,
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
All flesh expires together, And man returns to dust.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
And if [there is] understanding, hear this, Give ear to the voice of my words.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Indeed, does one hating justice govern? Or do you condemn the Most Just?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Who has said to a king, Worthless, To princes, Wicked?
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
That has not accepted the person of princes, Nor has known the rich before the poor, For all of them [are] a work of His hands.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
[In] a moment they die, And at midnight people shake, And they pass away, And they remove the mighty without hand.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
For His eyes [are] on the ways of each, And He sees all his steps.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
There is no darkness nor death-shade, For workers of iniquity to be hidden there;
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
For He does not permit man anymore, To go to God in judgment,
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
He breaks the mighty—no searching! And He appoints others in their stead.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Therefore He knows their works, And He has overturned by night, And they are bruised.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
As wicked He has struck them, In the place of beholders.
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Because that against right They have turned aside from after Him, And have considered none of His ways,
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
To cause to come to Him The cry of the poor, And He hears the cry of the afflicted.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
And He gives rest, and who makes wrong? And hides the face, and who beholds it? And in reference to a nation and to a man, [It is] the same.
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
From the reigning of a profane man, From the snares of a people;
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
For has any said to God: I have taken away, I do not do corruptly,
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
Besides [that which] I see, You show me, If I have done iniquity—I do not add?
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
Does He repay by you, that you have refused—That you choose, and not I? And what you have known, speak.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Let men of heart say to me, And a wise man is listening to me:
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
Job—he does not speak with knowledge, And his words [are] not with wisdom.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
My Father! Let Job be tried—to victory, Because of answers for men of iniquity,
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
For he adds to his sin, He vomits transgression among us, And multiplies his sayings to God.”

< Job 34 >