Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
Moreover Elihu answered and said,
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
Hear my words, ye wise [men]; and give ear unto me, ye that have knowledge.
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
For the ear trieth words, as the palate tasteth food.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Let us choose for ourselves what is right; let us know among ourselves what is good!
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
For Job hath said, I am righteous, and God hath taken away my judgment:
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Should I lie against my right? My wound is incurable without transgression.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
What man is like Job? he drinketh up scorning like water,
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
And goeth in company with workers of iniquity, and walketh with wicked men.
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
For he hath said, It profiteth not a man if he delight himself in God.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
Therefore hearken unto me, ye men of understanding: Far be wickedness from God, and wrong from the Almighty!
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
For a man's work will he render to him, and cause every one to find according to [his] way.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Yea, surely, God acteth not wickedly, and the Almighty perverteth not judgment.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Who hath entrusted to him the earth? and who hath disposed the whole world?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
If he only thought of himself, [and] gathered unto him his spirit and his breath,
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
All flesh would expire together, and man would return to the dust.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
If now [thou hast] understanding, hear this: give ear to the voice of my words!
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Should he that hateth right indeed govern? and wilt thou condemn the All-just?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Shall one say to a king, Belial? to nobles, Wicked?
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
[How then to him] that accepteth not the persons of princes, nor regardeth the rich man more than the poor? for they are all the work of his hands.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
In a moment they die, even at midnight the people are convulsed and pass away; and the strong are taken away without hand.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
For his eyes are upon the ways of man, and he seeth all his steps.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
There is no darkness, nor shadow of death, where the workers of iniquity may hide themselves.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
For he doth not long consider a man, to bring him before God in judgment.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
He breaketh in pieces mighty men without inquiry, and setteth others in their stead;
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Since he knoweth their actions; and he overthroweth [them] in the night, and they are crushed.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
He striketh them as wicked men in the open sight of others,
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Because they have turned back from him, and would consider none of his ways;
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
So that they cause the cry of the poor to come unto him, and he heareth the cry of the afflicted.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
When he giveth quietness, who then will disturb? and when he hideth [his] face, who shall behold him? and this towards a nation, or towards a man alike;
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
That the ungodly man reign not, that the people be not ensnared.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
For hath he said unto God, I bear [chastisement], I will not offend;
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
What I see not, teach thou me; if I have done wrong, I will do so no more?
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
Shall he recompense according to thy mind? for thou hast refused [his judgment]; for thou so choosest, and not I; speak then what thou knowest.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Men of understanding will say to me, and a wise man who heareth me:
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
Job hath spoken without knowledge, and his words were not with intelligence.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
Would that Job may be tried unto the end, because of [his] answers after the manner of evil men!
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
For he addeth rebellion unto his sin, he clappeth [his hands] among us, and multiplieth his words against God.
