Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
Moreover Elihu answered and said,
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
Hear my words, ye wise men; And give ear unto me, ye that have knowledge.
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
For the ear trieth words, As the palate tasteth food.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Let us choose for us that which is right: Let us know among ourselves what is good.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
For Job hath said, I am righteous, And God hath taken away my right:
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Notwithstanding my right I am [accounted] a liar; My wound is incurable, [though I am] without transgression.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
What man is like Job, Who drinketh up scoffing like water,
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
Who goeth in company with the workers of iniquity, And walketh with wicked men?
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
For he hath said, It profiteth a man nothing That he should delight himself with God.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
Therefore hearken unto me, ye men of understanding: Far be it from God, that he should do wickedness, And from the Almighty, that he should commit iniquity.
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
For the work of a man will he render unto him, And cause every man to find according to his ways.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Yea, of a surety, God will not do wickedly, Neither will the Almighty pervert justice.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Who gave him a charge over the earth? Or who hath disposed the whole world?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
If he set his heart upon himself, [If] he gather unto himself his spirit and his breath;
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
All flesh shall perish together, And man shall turn again unto dust.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
If now [thou hast] understanding, hear this: Hearken to the voice of my words.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Shall even one that hateth justice govern? And wilt thou condemn him that is righteous [and] mighty?—
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
[Him] that saith to a king, [Thou art] vile, [Or] to nobles, [Ye are] wicked;
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
That respecteth not the persons of princes, Nor regardeth the rich more than the poor; For they all are the work of his hands.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
In a moment they die, even at midnight; The people are shaken and pass away, And the mighty are taken away without hand.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
For his eyes are upon the ways of a man, And he seeth all his goings.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
There is no darkness, nor thick gloom, Where the workers of iniquity may hide themselves.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
For he needeth not further to consider a man, That he should go before God in judgment.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
He breaketh in pieces mighty men [in ways] past finding out, And setteth others in their stead.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Therefore he taketh knowledge of their works; And he overturneth them in the night, so that they are destroyed.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
He striketh them as wicked men In the open sight of others;
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Because they turned aside from following him, And would not have regard in any of his ways:
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
So that they caused the cry of the poor to come unto him, And he heard the cry of the afflicted.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
When he giveth quietness, who then can condemn? And when he hideth his face, who then can behold him? Alike whether [it be done] unto a nation, or unto a man:
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
That the godless man reign not, That there be none to ensnare the people.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
For hath any said unto God, I have borne [chastisement], I will not offend [any more]:
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
That which I see not teach thou me: If I have done iniquity, I will do it no more?
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
Shall his recompense be as thou wilt, that thou refusest it? For thou must choose, and not I: Therefore speak what thou knowest.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Men of understanding will say unto me, Yea, every wise man that heareth me:
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
Job speaketh without knowledge, And his words are without wisdom.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
Would that Job were tried unto the end, Because of his answering like wicked men.
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
For he addeth rebellion unto his sin; He clappeth his hands among us, And multiplieth his words against God.
