Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
