Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
Elihu mah,
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
nangcae palungha kaminawk, ka lok hae tahngai oh; panoekhaih tawn kaminawk, naa patueng oh.
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
Pakha mah caaknaek pataengh baktih toengah, naa mah ni lok to khingh.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Toenghaih to qoi o si; aimacae han kahoih hmuen to panoek o si.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
Job mah, Kai loe ka toeng, ka toenghaih Sithaw mah ang lak pae ving boeh.
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Kai loe ka toeng, toe amsawnlok thui kami ah ka oh, sakpazaehaih ka tawn ai, toe kahoih thai ai nathaih hoiah ka oh, tiah thuih.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Job hoi anghmong kami mi maw kaom, kasaethuihaih to tui baktih kanae mi maw kaom?
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
Anih loe kahoih ai hmuen sah kaminawk hoiah amyok moe, kasae kaminawk hoiah angkom.
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
Sithaw nuiah anghoehaih mah kami han amekhaih tidoeh paek ai, tiah Job mah thuih.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
To pongah panoekhaih tawn kaminawk, ka lok hae tahngai oh; Sithaw loe hmuen kasae sah mak ai, Thacak Angraeng loe hmuen sakpazaehaih roe tawn mak ai.
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
Kami mah sak ih hmuen baktih toengah Sithaw mah pathok, angmah ih tuinuen baktih toengah, a nuiah phaksak.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Ue, Sithaw loe natuek naa ah doeh kasae hmuen to sah mak ai; Thacak Angraeng loe toenghaih to paqoi ving mak ai.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Mi mah maw anih to long khenzawnkung hoi long boih ukkung ah suek?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
Kami nuiah Sithaw palungphui moe, angmah ih Muithla hoi a hinghaih takhi to la ving nahaeloe,
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
kaminawk loe nawnto anghma o boih tih, kami loe maiphu ah amlaem let tih.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
Vaihi panoekhaih na tawnh nahaeloe, khopoek ah; ka thuih ih lok hae tahngai ah.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Toenghaih hnuma kami mah uk thai tih maw? Thacak toenghaih hoi lokcaekkung to kasae thui thai tih maw?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Siangpahrang khaeah, Nang loe tidoeh avang ai, angraengnawk khaeah, Nangcae loe kahoih ai kami ni, tiah thui thai tih maw?
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
Toe anih loe angraengnawk ih mikhmai to khen ai, amtang kaminawk pongah loe angraeng kaminawk ni mikhmai paek kue, tiah om ai; nihcae loe Sithaw mah ni sak boih.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
Nihcae loe nawnetta ah duek o; kaminawk loe qum taning ah tasoeh o moe, laemh o boih; thacak kaminawk doeh kami ih ban hoi na ai ah laemh o boih.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
Sithaw mah loe kami caehhaih loklam to khet moe, a khok tangkannawk doeh hnuk boih.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
Zaehaih sah kaminawk anghawk ving thaihaih khoving hoi duekhaih tahlip to om ai.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
Lokcaek hanah kami mah Sithaw hmaa ah caeh naah, anih mah kami lokcaekhaih ani to khaeh han angai ai.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
Lokduenghaih om ai ah thacak kaminawk to a vah phaeng moe, nihcae zuengah kalah kaminawk to a suek.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Nihcae mah sak ih hmuennawk to anih mah panoek boih pongah, khovingsak moe, amrosak boih.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
Nihcae loe angmacae sethaih baktih toengah minawk hmaa ah danpaek,
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
nihcae loe Sithaw to caeh o taak moe, anih ih loklamnawk to tiah doeh poek o ai;
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
to tiah sak o pongah amtang kaminawk qahhaih lok to Angraeng hmaa ah phak moe, pacaekthlaek kaminawk hanghaih lok to anih mah thaih.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
Toe Sithaw mah anghngai taak duem nahaeloe, mi mah maw raihaih paek thai tih, a mikhmai hawk ving nahaeloe, mi kawbaktih kami hoi prae kaminawk mah maw, anih to hnu thai tih?
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
To tiah kaminawk thaang pongah amansak han ai ah, Sithaw panoek ai kaminawk to danpaek.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
Kami maeto mah Sithaw khaeah, Kai loe thuitaekhaih ka tongh boeh pongah, ka zae let mak ai boeh;
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
ka hnu ai ih hmuen to na patuk ah; zaekhaih ka sakpazae boeh nahaeloe, zaehaih ka sah let mak ai boeh, tiah thuih han om ai maw.
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
To hmuen loe na poekhaih baktiah maw om tih? Kai na ai ni, na pahnawt cadoeh, na qoih cadoeh, Sithaw mah pathok let tih, to pongah na panoek ih baktiah thui ah.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Panoekhaih tawn kaminawk mah kai han na thui o nasoe loe, palungha kaminawk mah ka lok hae tahngai o nasoe.
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab”.
Job loe panoekhaih tawn ai ah lok to thuih; a thuih ih loknawk loe palunghahaih om ai.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
Job loe panoekhaih tawn ai kaminawk baktiah lokthuih pongah, anih to boeng khoek to tanoek han ka koeh.
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
Zaehaih sak khue na ai ah lokaekhaih doeh oh, aicae salakah ban to tabaeng moe, pop parai Sithaw kasae thuihaih lok to a thuih, tiah a naa.
