Job 33
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
Men hør nu, Job, på min tale og lytt til alle mine ord!
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
Se, jeg har åpnet mine leber, allerede taler min tunge i min munn.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
Ærlige og opriktige er mine ord, og hvad jeg vet, skal mine leber uttale likefrem.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
Guds Ånd har skapt mig, og den Allmektiges ånde holder mig live.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
Hvis du kan, så svar mig! Rust dig mot mig, tred frem!
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
Se, jeg er din like for Gud, også jeg er dannet av ler.
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
Redsel for mig skal ikke overvelde dig, og min myndighet ikke tynge dig.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
Sannelig, du har sagt i mitt nærvær, så lød dine ord som jeg hørte:
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
Ren er jeg, uten brøde, plettfri er jeg og fri for misgjerning;
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
men Gud søker grunn til fiendskap mot mig, han akter mig for sin uvenn;
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
han setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier.
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
Nei, i dette har du ikke rett, svarer jeg dig; Gud er jo større enn et menneske.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
Hvorfor går du i rette med ham? Han svarer jo ikke et eneste ord.
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
Men én gang taler Gud, ja to ganger hvis mennesket ikke akter på det.
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
I drøm, i nattlig syn, når dyp søvn faller på menneskene, når de slumrer på sitt leie,
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
da åpner han deres ører og trykker sitt segl på advarselen til dem,
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
for å få mennesket til å la sin gjerning fare og for å utrydde overmotet hos mannen,
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
for å berge hans sjel fra graven og hans liv fra å rammes av det drepende spyd.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
Mennesket tuktes også med smerter på sitt leie, og en stadig uro går gjennem marg og ben.
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
Han vemmes ved brød og hans sjel ved lekker mat.
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
Hans kjøtt tæres bort, så en ikke ser det mere, og hans ben, som en før ikke så, ligger bare;
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
hans sjel kommer nær til graven og hans liv til dødens engler.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
Er det da hos ham en engel, en tolk, en av tusen, som forkynner mennesket dets rette vei,
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
da ynkes Gud over ham og sier: Fri ham fra å fare ned i graven! Jeg har fått løsepenger.
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
Hans kropp blir da frodigere enn i ungdommen, han blir atter som i sin ungdoms dager.
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
Han beder til Gud, og han er ham nådig; han ser Guds åsyn med jubel, og han gir mennesket dets rettferdighet tilbake.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
Han synger for menneskene og sier: Jeg hadde syndet og gjort det rette kroket, men han gjengjeldte mig det ikke;
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
han har fridd min sjel fra å fare ned i graven, og mitt liv ser lyset med lyst.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
Se, alt dette gjør Gud to ganger, ja tre, mot en mann
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
for å frelse hans sjel fra graven, så han omstråles av de levendes lys.
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
Gi akt, Job, hør på mig! Ti, så jeg får tale.
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
Har du ord, så svar mig, tal! Jeg vil gjerne gi dig rett.
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
Hvis ikke, så hør du på mig! Ti, så jeg får lære dig visdom.
