Job 33
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
Audi igitur, Job, eloquia mea, et omnes sermones meos ausculta.
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
Ecce aperui os meum: loquatur lingua mea in faucibus meis.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
Simplici corde meo sermones mei, et sententiam puram labia mea loquentur.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
Spiritus Dei fecit me, et spiraculum Omnipotentis vivificavit me.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
Si potes, responde mihi, et adversus faciem meam consiste.
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
Ecce, et me sicut et te fecit Deus, et de eodem luto ego quoque formatus sum.
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
Verumtamen miraculum meum non te terreat, et eloquentia mea non sit tibi gravis.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
Dixisti ergo in auribus meis, et vocem verborum tuorum audivi:
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
Mundus sum ego, et absque delicto: immaculatus, et non est iniquitas in me.
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
Quia querelas in me reperit, ideo arbitratus est me inimicum sibi.
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
Posuit in nervo pedes meos; custodivit omnes semitas meas.
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
Hoc est ergo in quo non es justificatus: respondebo tibi, quia major sit Deus homine.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
Adversus eum contendis, quod non ad omnia verba responderit tibi?
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
Semel loquitur Deus, et secundo idipsum non repetit.
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
Per somnium, in visione nocturna, quando irruit sopor super homines, et dormiunt in lectulo,
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
tunc aperit aures virorum, et erudiens eos instruit disciplina,
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
ut avertat hominem ab his quæ facit, et liberet eum de superbia,
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
eruens animam ejus a corruptione, et vitam illius ut non transeat in gladium.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
Increpat quoque per dolorem in lectulo, et omnia ossa ejus marcescere facit.
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
Abominabilis ei fit in vita sua panis, et animæ illius cibus ante desiderabilis.
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
Tabescet caro ejus, et ossa, quæ tecta fuerant, nudabuntur.
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
Appropinquavit corruptioni anima ejus, et vita illius mortiferis.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
Si fuerit pro eo angelus loquens, unus de millibus, ut annuntiet hominis æquitatem,
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
miserebitur ejus, et dicet: Libera eum, ut non descendat in corruptionem: inveni in quo ei propitier.
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
Consumpta est caro ejus a suppliciis: revertatur ad dies adolescentiæ suæ.
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
Deprecabitur Deum, et placabilis ei erit: et videbit faciem ejus in jubilo, et reddet homini justitiam suam.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
Respiciet homines, et dicet: Peccavi, et vere deliqui, et ut eram dignus, non recepi.
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
Liberavit animam suam, ne pergeret in interitum, sed vivens lucem videret.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
Ecce hæc omnia operatur Deus tribus vicibus per singulos,
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
ut revocet animas eorum a corruptione, et illuminet luce viventium.
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
Attende, Job, et audi me: et tace, dum ego loquor.
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
Si autem habes quod loquaris, responde mihi: loquere, volo enim te apparere justum.
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
Quod si non habes, audi me: tace, et docebo te sapientiam.
