Job 33
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
And yet, I pray thee, O Job, Hear my speech and [to] all my words give ear.
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
Lo, I pray thee, I have opened my mouth, My tongue hath spoken in the palate.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
Of the uprightness of my heart [are] my sayings, And knowledge have my lips clearly spoken.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
The Spirit of God hath made me, And the breath of the Mighty doth quicken me.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
If thou art able — answer me, Set in array before me — station thyself.
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
Lo, I [am], according to thy word, for God, From the clay I — I also, have been formed.
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
Lo, my terror doth not frighten thee, And my burden on thee is not heavy.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
Surely — thou hast said in mine ears, And the sounds of words I hear:
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
'Pure [am] I, without transgression, Innocent [am] I, and I have no iniquity.
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
Lo, occasions against me He doth find, He doth reckon me for an enemy to Him,
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
He doth put in the stocks my feet, He doth watch all my paths.'
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
Lo, [in] this thou hast not been righteous, I answer thee, that greater is God than man.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
Wherefore against Him hast thou striven, When [for] all His matters He answereth not?
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
For once doth God speak, and twice, (He doth not behold it.)
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
In a dream — a vision of night, In the falling of deep sleep on men, In slumberings on a bed.
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
Then He uncovereth the ear of men, And for their instruction sealeth:
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
To turn aside man [from] doing, And pride from man He concealeth.
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
He keepeth back his soul from corruption, And his life from passing away by a dart.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
And he hath been reproved With pain on his bed, And the strife of his bones [is] enduring.
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
And his life hath nauseated bread, And his soul desirable food.
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
His flesh is consumed from being seen, And high are his bones, they were not seen!
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
And draw near to the pit doth his soul, And his life to those causing death.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
If there is by him a messenger, An interpreter — one of a thousand, To declare for man his uprightness:
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
Then He doth favour him and saith, 'Ransom him from going down to the pit, I have found an atonement.'
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
Fresher [is] his flesh than a child's, He returneth to the days of his youth.
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
He maketh supplication unto God, And He accepteth him. And he seeth His face with shouting, And He returneth to man His righteousness.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
He looketh on men, and saith, 'I sinned, And uprightness I have perverted, And it hath not been profitable to me.
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
He hath ransomed my soul From going over into the pit, And my life on the light looketh.'
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
Lo, all these doth God work, Twice — thrice with man,
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
To bring back his soul from the pit, To be enlightened with the light of the living.
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
Attend, O Job, hearken to me, Keep silent, and I — I do speak.
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
If there are words — answer me, Speak, for I have a desire to justify thee.
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
If there are not — hearken thou to me, Keep silent, and I teach thee wisdom.
