Job 33
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
Howbeit, Job, I pray thee, hear my speech, and hearken to all my words.
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
Behold now, I have opened my mouth, my tongue hath spoken in my mouth.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
My words [shall utter] the uprightness of my heart: and that which my lips know they shall speak sincerely.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
The spirit of God hath made me, and the breath of the Almighty giveth me life.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
If thou canst, answer thou me; set [thy words] in order before me, stand forth.
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
Behold, I am toward God even as thou art: I also am formed out of the clay.
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
Behold, my terror shall not make thee afraid, neither shall my pressure be heavy upon thee.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
Surely thou hast spoken in mine hearing, and I have heard the voice of [thy] words, [saying],
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
I am clean, without transgression; I am innocent, neither is there iniquity in me:
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
Behold, he findeth occasions against me, he counteth me for his enemy;
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
He putteth my feet in the stocks, he marketh all my paths.
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
Behold, I will answer thee, in this thou art not just; for God is greater than man.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
Why dost thou strive against him? for he giveth not account of any of his matters.
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
For God speaketh once, yea twice, [though man] regardeth it not.
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
In a dream, in a vision of the night, when deep sleep falleth upon men, in slumberings upon the bed;
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
Then he openeth the ears of men, and sealeth their instruction,
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
That he may withdraw man [from his] purpose, and hide pride from man;
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
He keepeth back his soul from the pit, and his life from perishing by the sword.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
He is chastened also with pain upon his bed, and with continual strife in his bones:
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
So that his life abhorreth bread, and his soul dainty meat.
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
His flesh is consumed away, that it cannot be seen; and his bones that were not seen stick out.
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
Yea, his soul draweth near unto the pit, and his life to the destroyers.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
If there be with him an angel, an interpreter, one among a thousand, to shew unto man what is right for him;
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
Then he is gracious unto him, and saith, Deliver him from going down to the pit, I have found a ransom.
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
His flesh shall be fresher than a child’s; he returneth to the days of his youth:
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
He prayeth unto God, and he is favourable unto him; so that he seeth his face with joy: and he restoreth unto man his righteousness.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
He singeth before men, and saith, I have sinned, and perverted that which was right, and it profited me not:
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
He hath redeemed my soul from going into the pit, and my life shall behold the light.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
Lo, all these things doth God work, twice, [yea] thrice, with a man,
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
To bring back his soul from the pit, that he may be enlightened with the light of the living.
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
Mark well, O Job, hearken unto me: hold thy peace, and I will speak.
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
If thou hast any thing to say, answer me: speak, for I desire to justify thee.
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
If not, hearken thou unto me: hold thy peace, and I will teach thee wisdom.
