< Job 33 >

1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
Howbeit, Job, I pray thee, hear mine utterances, and hearken to all my words.
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
Behold now, I have opened my mouth, my tongue speaketh in my palate,
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
My words shall be of the uprightness of my heart, and my lips shall utter knowledge purely.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
The Spirit of God hath made me, and the breath of the Almighty hath given me life.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
If thou canst, answer me; array [thy words] before me: take thy stand.
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
Behold, before God I am as thou; I also am formed out of the clay.
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
Behold, my terror shall not make thee afraid, nor my burden be heavy upon thee.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
Surely thou hast spoken in my hearing, and I have heard the voice of [thy] words: —
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
I am clean without transgression; I am pure, and there is no iniquity in me;
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
Lo, he findeth occasions of hostility against me, he counteth me for his enemy;
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
He putteth my feet in the stocks, he marketh all my paths.
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
Behold, I will answer thee in this, thou art not right; for God is greater than man.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
Why dost thou strive against him? for he giveth not account of any of his matters.
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
For God speaketh once, and twice, — [and man] perceiveth it not —
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
In a dream, in a vision of the night, when deep sleep falleth upon men, in slumberings upon the bed;
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
Then he openeth men's ears, and sealeth their instruction,
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
That he may withdraw man [from his] work, and hide pride from man.
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
He keepeth back his soul from the pit, and his life from passing away by the sword.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
He is chastened also with pain upon his bed, and with constant strife in his bones;
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
And his life abhorreth bread, and his soul dainty food;
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
His flesh is consumed away from view, and his bones that were not seen stick out;
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
And his soul draweth near to the pit, and his life to the destroyers.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
If there be a messenger with him, an interpreter, one among a thousand, to shew unto man his duty;
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
Then he will be gracious unto him, and say, Deliver him from going down to the pit: I have found a ransom.
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
His flesh shall be fresher than in childhood; he shall return to the days of his youth.
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
He shall pray unto God, and he will receive him with favour; and he shall see his face with shoutings, and he will render unto man his righteousness.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
He will sing before men, and say, I have sinned, and perverted what was right, and it hath not been requited to me;
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
He hath delivered my soul from going into the pit, and my life shall see the light.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
Lo, all these [things] worketh God twice, thrice, with man,
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
To bring back his soul from the pit, that he may be enlightened with the light of the living.
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
Mark well, Job, hearken unto me; be silent, and I will speak.
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
If thou hast anything to say, answer me; speak, for I desire to justify thee.
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
If not, hearken thou unto me; be silent, and I will teach thee wisdom.

< Job 33 >