Job 33
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
»Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
