Job 33
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
Toe Job, ka lok hae tahngai ah; ka thuih ih loknawk boih hae tahngai ah.
2 Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
Khenah, vaihi pakha ka angh moe, ka palai mah lokthuih.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
Ka loknawk loe ka poek toenghaih hoiah ni angzoh; ka palai mah kahoih palunghahaih lok to thuih.
4 Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
Sithaw ih Muithla mah ni kai hae sak moe, Thacak Angraeng ih takhi mah hinghaih ang paek.
5 Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
Na pathim thaih nahaeloe na patim ah, amsakcoek ah loe ka hmaa ah angdoe ah.
6 Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
Khenah, Sithaw hmaa ah kai doeh nang baktiah ni ka oh, kai doeh long hoiah ni sak toeng.
7 Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
Khenah, na zit han koi kai khaeah tidoeh om ai; na nuiah kazit ban to ka koeng mak ai.
8 Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
Na thuih ih lok to ka thaih, na thuih ih loknawk to ka thaih boeh,
9 Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
kai loe ka ciim, zae sakhaih ka tawn ai; sakpazaehaih doeh ka tawn ai.
10 Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
Khenah, Sithaw mah ka zaehaih pakrong; kai hae a misa ah ang suek,
11 han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
ka khok hae thlong ang thuk pae moe, ka caehhaih loklamnawk boih ang pakaa, tiah na thuih.
12 Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
Khenah, na thuih pazae boeh; lok kang pathim han vop, Sithaw loe kami pongah len kue.
13 Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
Anih mah ka sak ih hmuen kawng pongah lok pathim ai, tiah na thuih moe, Sithaw to na laisaep thuih loe?
14 Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
Sithaw mah lok vaito thuih pacoengah, kalah loklam bang hoiah lok a thuih pae let, toe kami mah panoek pae thai ai.
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
Kami loe iih angam moe, iihhaih ahmuen ah a iih, qum amang ah hnuksakhaih mah,
16 da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
a naa thungah lok to thuih pae moe, thuitaekhaih lok to paek,
17 for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
kami mah sak atimhaih to pahnawt moe, amoekhaih tawn han ai ah a sak.
18 for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
Anih hinghaih to tangqom thung hoiah Sithaw mah pahlong moe, sumsen hoi duek han ai ah pakaa pae.
19 Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
Anih loe iihhaih ahmuen ah angsong hanah nathaih hoiah kami to thuitaek moe, ahuhnawk boih to natsak;
20 saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
To naah a hinghaih mah buh to panuet moe, palung mah buhcaak angnaa pae ai.
21 hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
Anih loe zaek kaeng boeh moe, kamtueng vai ai ahuhnawk doeh, amtueng boih.
22 og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
Ue, a hinghaih mah taprong to pangh tathuk, a hinghaih amrosakkungnawk khaeah phak tom boeh.
23 Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
Toe kaminawk khaeah toenghaih loklam to patuek hanah, van kami sangto thungah, maeto mah Sithaw hoi kami salakah laicaeh ah om nahaeloe,
24 Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
Sithaw mah anih to tahmen ah loe, Tangqom thung caeh han ai ah anih to pahlong ah; anih akranghaih to ka hnuk boeh, tiah thui tih.
25 da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
To naah anih ih ngan loe nawkta ngan baktiah angcoeng let ueloe, thendoeng nathuem ih baktih toengah om let tih.
26 Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
Anih mah Sithaw khaeah lawkthui ueloe, mikhmai hoihaih to hnu tih; anghoehaih hoi Sithaw ih mikhmai to hnu tih; Sithaw mah a toenghaih to kami hanah paek.
27 Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
Anih mah kaminawk hmaa ah, Mi kawbaktih mah doeh ka zae moeng boeh, toenghaih to toeng ai ah ka sak moeng boeh, to hmuen mah kai han avanghaih tidoeh na paek ai, tiah thui nahaeloe,
28 Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
Anih mah tangqom thung hoiah a hinghaih to akrang ueloe, a hinghaih mah aanghaih to hnu tih.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
Khenah, Sithaw mah hae hmuennawk hae kami khaeah sak toepsoep;
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
anih hinghaih to tangqom thung hoiah amlaemsak let moe, hinghaih paek aanghaih thungah a caeh haih.
31 Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
Aw Job, naa to patuengah loe, ka lok hae acoehaih hoiah tahngai ah; anghngai duem ah; lok kang thuih han vop.
32 Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
Lokthuih na koeh nahaeloe, na pathim ah; toenghaih hnuksak han ka koeh pongah, lok na thui ah.
33 Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
Toe lokthuih han na tawn ai nahaeloe, ka lok hae tahngai ah; anghngai duem ah, palunghahaih kang patuk han, tiah a naa.
