Job 32

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.