Job 32
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
Naʻe tuku ai ʻe he kau tangata ʻe toko tolu ni ʻenau lea atu kia Siope, koeʻuhi naʻe māʻoniʻoni ia ʻi hono mata ʻoʻona.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
Pea naʻe tupu ʻae ʻita ʻa Elihu ko e foha ʻo Palakela ko e tangata Pusa, ʻi he kāinga ʻo Lame: naʻe tupu ʻene ʻita kia Siope, koeʻuhi naʻa ne fakatonuhiaʻi ia ʻe ia kae ʻikai ko e ʻOtua.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
Naʻe ʻita foki ia ki hono kāinga ʻe toko tolu, koeʻuhi naʻe ʻikai te nau faʻa talia ʻa Siope, ka kuo nau talatalaakiʻi ia.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Ka naʻe tatali ʻa Elihu kaeʻoua ke ʻosi ʻae lea ʻa Siope, koeʻuhi naʻa nau motuʻa ʻiate ia.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
Pea ʻi he vakai ʻa Elihu kuo ʻikai ha tali ʻi he ngutu ʻoe kau tangata ʻe toko tolu ni, naʻe tupu ʻene ʻita.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Pea naʻe lea ʻa Elihu ko e foha ʻo Palakela ko e tangata Pusa, ʻo ne pehē, “ʻOku ou siʻi au, kae motuʻa ʻakimoutolu; ko ia ne u manavahē ai, ʻo taʻefiefakahā ʻa hoku loto.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
Ne u pehē, ‘ʻE lea ʻae ngaahi ʻaho, pea ʻe akonekina ke poto ʻe he ngaahi taʻu lahi.’
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
Ka ʻoku ai ʻae laumālie ʻi he tangata, pea ʻoku foaki kiate ia ʻae ʻilo lahi ʻe he fakamānava ʻae Māfimafi.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
ʻOku ʻikai poto ʻae houʻeiki kotoa pē, pea ʻoku ʻikai ʻilo ʻe he mātuʻa ʻae fakamaau.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Ko ia ne u pehē ai, ‘Fanongo mai kiate au; te u fakahā foki hoku loto.’
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
“Vakai, ne u tatali ki hoʻomou ngaahi lea; naʻaku fakafanongo ki hoʻomou ngaahi fakamatala, ʻi he lolotonga homou hakule ki haʻamou lea.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
ʻIo, ne u tokangaʻi ʻakimoutolu, pea vakai, kuo ʻikai ha taha ʻiate kimoutolu kuo ne lavaʻi ʻa Siope, pe tali ʻene ngaahi lea:
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Telia naʻa mou pehē, ‘Kuo mau ʻiloʻi ʻae poto: ʻoku lī hifo ia ʻe he ʻOtua, kae ʻikai ko e tangata.’
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
Pea ko eni, naʻe ʻikai te ne lea fakatotonu mai kiate au: pea ʻe ʻikai te u tali ʻaki ia ʻa hoʻomou ngaahi lea.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
“Naʻe ofo ʻakinautolu, ʻo ʻikai te nau toe lea: pea fakalongo pe.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
Pea kuo u tatali, (he naʻe ʻikai te nau lea, kae tutuʻu pe, ʻo ʻikai toe lea: )
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Pea ne u pehē, ‘Te u tali foki ʻeau ʻi hoku lakanga, te u fakahā foki hoku loto.’
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
He ʻoku ou pito ʻi he ngaahi lea, ʻoku fakangaueʻi au ʻe hoku laumālie.
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
Vakai, ʻoku tatau hoku loto mo e uaine taʻehanoava; ʻo hangē ko e ngaahi hina ʻoe uaine foʻou, ʻoku toe siʻi pea mahaehae.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
Te u lea kau fiemālie: te u faʻai hoku loungutu ʻo tali.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
ʻOfa ke ʻoua naʻaku filifilimānako ki ha taha, pea ʻoua naʻaku ʻai ʻae hingoa fakalapu ki ha tangata.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
He ʻoku ʻikai te u ʻilo ke ʻai ʻae hingoa lapu; telia naʻa ʻave fakavave ai au ʻe hoku Tupuʻanga.
