Job 32
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
Y CESARON estos tres varones de responder á Job, por cuanto él era justo en sus ojos.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
Entonces Eliú hijo de Barachêl, Bucita, de la familia de Ram, se enojó con furor contra Job: enojóse con furor, por cuanto justificaba su vida más que á Dios.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
Enojóse asimismo con furor contra sus tres amigos, porque no hallaban qué responder, aunque habían condenado á Job.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Y Eliú había esperado á Job en la disputa, porque eran más viejos de días que él.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
Empero viendo Eliú que no había respuesta en la boca de aquellos tres varones, su furor se encendió.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Y respondió Eliú hijo de Barachêl, Bucita, y dijo: Yo soy menor de días, y vosotros viejos; he tenido por tanto miedo, y temido declararos mi opinión.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
Yo decía: Los días hablarán, y la muchedumbre de años declarará sabiduría.
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
Ciertamente espíritu hay en el hombre, é inspiración del Omnipotente los hace que entiendan.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
No los grandes son los sabios, ni los viejos entienden el derecho.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Por tanto yo dije: Escuchadme; declararé yo también mi sabiduría.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
He aquí yo he esperado á vuestras razones, he escuchado vuestros argumentos, en tanto que buscabais palabras.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
Os he pues prestado atención, y he aquí que no hay de vosotros quien redarguya á Job, y responda á sus razones.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Porque no digáis: Nosotros hemos hallado sabiduría: lanzólo Dios, no el hombre.
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
Ahora bien, Job no enderezó á mí sus palabras, ni yo le responderé con vuestras razones.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
Espantáronse, no respondieron más: fuéronseles los razonamientos.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
Yo pues he esperado, porque no hablaban, antes pararon, y no respondieron más.
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Por eso yo también responderé mi parte, también yo declararé mi juicio.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
Porque lleno estoy de palabras, y el espíritu de mi vientre me constriñe.
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
De cierto mi vientre está como el vino que no tiene respiradero, y se rompe como odres nuevos.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
Hablaré pues y respiraré; abriré mis labios, y responderé.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
No haré ahora acepción de personas, ni usaré con hombre de lisonjeros títulos.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
Porque no sé hablar lisonjas: [de otra manera] en breve mi Hacedor me consuma.
