< Job 32 >
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
Así que estos tres hombres dejaron de responder a Job, porque era justo a sus ojos.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
Entonces se encendió la ira de Elihú, hijo de Baraquel, buzita, de la familia de Ram, contra Job. Su ira se encendió porque él se justificaba a sí mismo antes que a Dios.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
También se encendió su ira contra sus tres amigos, porque no habían encontrado respuesta, y sin embargo habían condenado a Job.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Ahora bien, Elihú había esperado para hablar con Job, porque ellos eran mayores que él.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
Cuando Elihú vio que no había respuesta en la boca de estos tres hombres, se encendió su ira.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Eliú, hijo de Baraquel, el buzita, respondió, “Yo soy joven, y tú eres muy viejo. Por eso me contuve y no me atreví a mostrarte mi opinión.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
Dije: “Los días deben hablar, y la multitud de años debe enseñar la sabiduría”.
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
Pero hay un espíritu en el hombre, y el Espíritu del Todopoderoso les da entendimiento.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
No son los grandes los que son sabios, ni a los ancianos que entienden de justicia.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Por eso le dije: “Escúchame; Yo también mostraré mi opinión”.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
“He aquí que he esperado tus palabras, y escuché su razonamiento, mientras buscabas qué decir.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
Sí, te he prestado toda mi atención, pero no hubo nadie que convenciera a Job, o que respondió a sus palabras, entre vosotros.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
Tened cuidado, no sea que digáis: “Hemos encontrado la sabiduría”. Dios puede refutarlo, no el hombre;’
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
pues no ha dirigido sus palabras contra mí; tampoco le responderé con sus discursos.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
“Están asombrados. No responden más. No tienen nada que decir.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
¿Debo esperar, porque ellos no hablan, porque se quedan quietos y no responden más?
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Yo también responderé a mi parte, y también mostraré mi opinión.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
Porque estoy lleno de palabras. El espíritu dentro de mí me constriñe.
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
He aquí que mi pecho es como el vino que no tiene salida; como los odres nuevos, está a punto de reventar.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
Voy a hablar para que me refresquen. Abriré mis labios y responderé.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
Por favor, no permitas que respete la persona de ningún hombre, ni daré títulos lisonjeros a ningún hombre.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
Porque no sé dar títulos halagadores, o si no, mi Hacedor me llevaría pronto.