Job 32
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
Los tres amigos de Job dejaron de responderle porque él seguía protestando su inocencia.
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
Entonces Eliú, hijo de Baraquel el Buzita, de la familia de Ram, se enojó. Se enojó con Job por afirmar que él tenía la razón y no Dios.
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
Eliú también se enfadó con los tres amigos de Job porque hacían ver que Dios estaba equivocado, ya que no habían sido capaces de responder a Job.
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
Elihú había esperado a que los otros tres hablaran con Job, ya que eran mayores que él.
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
Pero al ver que no podían responder a Job, se enojó mucho.
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
Eliú, hijo de Baraquel el Buzita, dijo: “Yo soy joven y ustedes son viejos, por eso me resistí a decirles lo que sé.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
Me dije a mí mismo: ‘Los que son mayores deben hablar, los que son mayores deben enseñar la sabiduría’.
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
Sin embargo, hay un espíritu en los seres humanos, el aliento del Todopoderoso, que les da entendimiento.
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
No son los viejos los que son sabios, ni los ancianos los que saben lo que es correcto.
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Por eso te digo que me escuches ahora: déjame decirte lo que sé.
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
Pues bien, esperé a oír lo que tenías que decir, escuchando tus ideas mientras buscabas las palabras adecuadas para hablar.
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
Les he prestado mucha atención a todos, y ninguno ha demostrado que Job estuviera equivocado ni ha respondido a sus argumentos.
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
No digan dentro de ustedes mismo: ‘Somos muy sabios’, porque Dios, y no un ser humano, les demostrará que están equivocados.
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
Job no alineó sus argumentos contra mí, y yo no le responderé como ustedes lo hicieron.
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
Se quedaron sin palabras, sin nada más que decir.
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
¿Debo seguir esperando, siendo que no hablan y solo están ahí de pie sin decir nada?
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
Pues ahora yo también daré mi respuesta. Les diré lo que sé.
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
¡Tengo tanto que decir que no puedo retener las palabras!
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
Por dentro soy como un vino en fermentación, embotellado; como odres nuevos a punto de estallar.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
Tengo que hablar antes de estallar; abriré mis labios para responderle.
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
No tomaré partido, y no voy a adular a nadie.
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
No sé adular, y si lo hiciera mi Creador pronto me destruiría”.
