Job 32

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

Tada prestaše ona tri èovjeka odgovarati Jovu, jer se èinjaše da je pravedan.

2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

A Elijuj sin Varahilov od Vuza, roda Ramova, razgnjevi se na Jova što se sam graðaše pravedniji od Boga;

3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

I na tri prijatelja njegova razgnjevi se što ne naðoše odgovora i opet osuðivahu Jova.

4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

Jer Elijuj èekaše dokle oni govorahu s Jovom, jer bijahu stariji od njega.

5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

Pa kad vidje Elijuj da nema odgovora u ustima ona tri èovjeka, raspali se gnjev njegov.

6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

I progovori Elijuj sin Varahilov od Vuza, i reèe: ja sam najmlaði, a vi ste starci, zato se bojah i ne smijah vam kazati što mislim.

7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

Mišljah: neka govori starost, i mnoge godine neka objave mudrost.

8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

Ali je duh u ljudima, i duh svemoguæega urazumljuje ih.

9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

Veliki nijesu svagda mudri, i starci ne znaju svagda šta je pravo.

10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Zato velim: poslušaj me da kažem i ja kako mislim.

11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

Eto, èekao sam da vi izgovorite, slušao sam razloge vaše dokle izviðaste besjedu.

12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

Pazio sam, ali gle, nijedan od vas ne sapre Jova, ne odgovori na njegove rijeèi.

13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

Može biti da æete reæi: naðosmo mudrost, Bog æe ga oboriti, ne èovjek.

14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

Nije na me upravio besjede, ni ja mu neæu odgovarati vašim rijeèima.

15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

Smeli su se, ne odgovaraju više, nestalo im je rijeèi.

16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

Èekao sam, ali ne govore, stadoše, i više ne odgovaraju.

17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Odgovoriæu i ja za se, kazaæu i ja kako mislim.

18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

Jer sam pun rijeèi, tijesno je duhu u meni.

19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

Gle, trbuh je moj kao vino bez oduške, i raspukao bi se kao nov mijeh.

20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

Govoriæu da odahnem, otvoriæu usne svoje, i odgovoriæu.

21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

Neæu gledati ko je ko, i èovjeku æu govoriti bez laskanja.

22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.

Jer ne umijem laskati; odmah bi me uzeo tvorac moj.