Job 32
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.
omiserunt autem tres viri isti respondere Iob eo quod iustus sibi videretur
2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.
et iratus indignatusque Heliu filius Barachel Buzites de cognatione Ram iratus est autem adversus Iob eo quod iustum se esse diceret coram Deo
3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.
porro adversum amicos eius indignatus est eo quod non invenissent responsionem rationabilem sed tantummodo condemnassent Iob
4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.
igitur Heliu expectavit Iob loquentem eo quod seniores se essent qui loquebantur
5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
cum autem vidisset quod tres respondere non potuissent iratus est vehementer
6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.
respondensque Heliu filius Barachel Buzites dixit iunior sum tempore vos autem antiquiores idcirco dimisso capite veritus sum indicare vobis meam sententiam
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!
sperabam enim quod aetas prolixior loqueretur et annorum multitudo doceret sapientiam
8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.
sed ut video spiritus est in hominibus et inspiratio Omnipotentis dat intellegentiam
9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.
non sunt longevi sapientes nec senes intellegunt iudicium
10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
ideo dicam audite me ostendam vobis etiam ego meam scientiam
11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.
expectavi enim sermones vestros audivi prudentiam vestram donec disceptaremini sermonibus
12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,
et donec putabam vos aliquid dicere considerabam sed ut video non est qui arguere possit Iob et respondere ex vobis sermonibus eius
13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.
ne forte dicatis invenimus sapientiam Deus proiecit eum non homo
14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.
nihil locutus est mihi et ego non secundum vestros sermones respondebo illi
15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.
extimuerunt non responderunt ultra abstuleruntque a se eloquia
16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.
quoniam igitur expectavi et non sunt locuti steterunt nec responderunt ultra
17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.
respondebo et ego partem meam et ostendam scientiam meam
18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.
plenus sum enim sermonibus et coartat me spiritus uteri mei
19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.
en venter meus quasi mustum absque spiraculo quod lagunculas novas disrumpit
20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.
loquar et respirabo paululum aperiam labia mea et respondebo
21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;
non accipiam personam viri et Deum homini non aequabo
22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.
nescio enim quamdiu subsistam et si post modicum tollat me factor meus
